Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektrificering til Esbjerg udsat til 2016 (Generelt)

af OLL, Ballerup, 16/12 2014, 22:34 (3419 dage siden) @ Generaldirektørens sekretariat

Det her er et uddrag fra Ingeniøren

Banedanmark havde bedt budgiverne i udbuddet om at byde på to forskellige tidsplaner; en med afslutning i slutningen af 2015 og en med afslutning et år senere. Det er nu den sidste af de to, der bliver gældende i den endelige udbudsrunde, som begynder i slutningen af januar og løber indtil maj 2015.

Efter maj var det meningen, at udbudsvinderen ville have til udgangen af året til at færdiggøre projektet. Denne tidsplan blev lagt, inden strækningen blev en del af Banedanmarks overordnede program for elektrificering af jernbanen, som lagde yderligere pres på den oprindelige tidsplan.

»Det har været ambitiøst helt fra vedtagelsen, og når programtanken kommer med, så bliver det naturligvis kun mere ambitiøst, men det har været teknisk muligt at nå det hele tiden. Vores grundplan har været, at det skulle kunne nås i 2015, men at der skulle være mulighed for at ændre det til 2016, hvis der var stordrifts- eller økonomiske fordele ved det,« siger Søren Stahlfest Møller.

Han henviser til, at et udbud med deadline et år senere giver mulighed for en lavere pris på udbuddet, idet byderne kan gå direkte fra at arbejde på Esbjerg-Lunderskov-linjen til de øvrige strækninger, der skal elektrificeres euden at have et års pause mellem projekterne.

Som jeg kan forstå ud fra det her, var det planlagt at risikoen var der for at ingen ville byde på, at man ville kunne lave det færdigt til slut 15. Så på sin vis, syntes jeg nu DSB/BaneDK har gjort det meget fornuftigt.

Mvh. Oliver

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak