Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt transporttungt industriområde - uden sporforbindelse! (Trafikpolitik)

af Anders Madsen, 4/2 2015, 15:08 (3369 dage siden)

Den erhvervsudvikling og tiltrækning af logistikvirksomheder, som Lolland Kommune ønsker sig i kølvandet på virkeliggørelsen af Femern Bælt-forbindelsen, er for længst gået ind i planlægningsfasen.

Lolland Kommune er i fuld gang med at gøre sig lækker for industrien. Nu er et nyt, storstilet lokalplanforslag til et industriområde ved afkørsel 48 i Maribo sendt i høring. Lokalplanforslaget er målrettet transporttungt erhverv i form af tung lastbiltrafik - uden at påtænke godstransport ad jernbanen ind i kommunens erhvervspolitik. Dette er uforståeligt. Det er bekymrende, at Lolland Kommune på den måde byder store, tunge modullastvognstog velkommende.

Lokalplanområdet ligger ved siden af jernbanen (Lollandsbanen) og nær Sydmotorvejen (motorvej E47) i Maribo. I den anledning har flere i sinde at udfærdige bemærkninger til den kommende lokalplan med jernbanen som omdrejningspunkt - dels for at lægge pres på kommunens forvaltning og dels for at fremhæve fordelene ved godstransport på jernbanen ved udarbejdelsen af nye industriarealer.

En privatperson fra Nakskov samt Landsforeningen Danmarks Jernbaner planlægger at indsende bemærkninger, der opfordrer kommunen til at indlemme den nærliggende jernbane til Lollandsbanen i planlægningen af lokalplanen. Det gælder tilslutning fra banelegemet for Lollandsbanens strækningsspor til industriområdet og i form af rammer for udformning af sporanlæg og håndtering af banegods indenfor lokalplanforslagets afgrænsning, således at der kan skabes jernbanefaciliteter på det sted, der bliver Lollands største industriområde.

Togeksperterne i Rådet for Bæredygtig Trafik har ligeledes påtaget sig at udforme et høringssvar på rådets vegne. Alle indsigelserne bliver indsendt efter devisen: Jo flere der indsender bemærkninger om det samme, jo bedre er chancerne for at for indflydelse på resultatet.

”Forslag til Lokalplan 360-77 og Kommuneplantillæg 39 for Transporttungt erhvervsområde ved afkørsel 48 i Maribo med tilhørende miljørapport”:
http://www.lolland.dk/Politik/Hoeringer/Nyheder/Hoering-af-forslag-til-Transporttungt-e...

Man er velkommen til at komme med kommentarer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak