Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

DB Schenker kørsel fra Rønland til Skanderborg (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 26/5 2015, 10:57 (3258 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg oplever, at der mangler nogle konkrete oplysninger om ral- og gruskørsel til Skanderborg. Er der tale om en sammenblanding med de påtænkte kørsler fra Thyborøn?

Hvis der skal køres ral og/eller grus til Skanderborg: Hvad skal det der? Hvad skal det bruges til? Hvor skal det køres hen? Velsagtens med lastbil? Kan det virkelig betale sig at køre ral/grus med tog fra Rønland til Skanderborg, omlæsse det til lastbiler og køre det ud til slutbrugeren pr. lastbil?

Selv "i gamle dage" var det dyrt at transportere varer med høj vægt og lav værdi pr. jernbane, og den slags varer blev for det meste (min påstand) kun transporteret over korte afstande. (Undtagelser er forekommet - f.eks. transport af sand/grus fra Løsning til anlæg af 2.-sporet Randers-Aalborg).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak