Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dansk Folkeparti vil droppe togbro over Vejle Fjord (Trafikpolitik)

af Bedrevidende, 17/7 2015, 23:21 (3208 dage siden) @ Bedrevidende

"Dansk Folkeparti vil droppe 'vanvittig' togbro over Vejle Fjord"
http://ing.dk/artikel/dansk-folkeparti-vil-droppe-vanvittig-togbro-over-vejle-fjord-177362
Dansk Folkeparti opfordrer partierne bag Togfonden til at droppe en ny togbro til 4,3 mia. kr. over Vejle Fjord, som ellers er afgørende for, at timemodellen kan realiseres. De øvrige forligspartier afviser ideen.

Ha, ha, ha - endnu en lårklaskende ikke-artikel fra Ingeniøren, for det viser sig jo, når man læser ikke-artiklen, at DF jo netop ikke vil droppe jernbanebroen, da den er en del af et bredt forlig, der indeholder en lang række politiske studehandler.

Kim Christiansen ved udmærket godt, at hvis det forlig bliver åbnet igen, bliver DF's hjertensbarn, jernbanen til Billund Lufthavn, fejet ned ad brættet hurtigere end han kan sige utroværdig.

Og så kan vi i øvrigt endnu engang grine højlydt af Ingeniørens babysprog: Det hedder ikke en togbro og det kommer det aldrig til at hedde, uanset hvor mange gange "trafikjournalisterne" på Ingeniøren fejlagtigt kalder den det.


Så kører møllen igen:

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7875996/Trafikken-mangler-penge-–-ny-togbro-ved-Ve...

Kim Christiansen, som jeg er meget tæt på at kalde en klaphat, har ikke fattet en brik af, hvad timemodellen går ud på. 70 minutter mellem Odense og Aarhus udraderer alle korrespondancer mellem tog og tog og mellem rutebiler og tog og mellem tog og rutebiler. Manden evner heller ikke at læse det politiske landskab.

"Historien" er jo sådan set en gentagelse af "historien" fra sidst. Så jeg gentager:

Kim Christiansen ved udmærket godt, at hvis det forlig bliver åbnet igen, bliver DF's hjertensbarn, jernbanen til Billund Lufthavn, fejet ned ad brættet hurtigere end han kan sige utroværdig.


Jeg glæder mig til at se hans trækken-i-land i løbet af morgendagen, når forligspartierne har givet ham tørt på.

Og må vi så bede om nogle rigtige trafikpolitiske historier!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak