En ulykke er én for meget! Det er blevet en tankegang, som gør mange ting mere besværlige. Man kan vel umuligt lige frem være tilhænger af, at der sker ulykker, hvor folk kommer til skade? Og der er mennesker, som er ansat til at minimere risikoen for ulykker - og de bliver aldrig helt færdige med deres job - der er altid lige noget, som kan gøres endnu mere sikkert. Det er derfor, at vi har fået irriterende langsommelige startprocedurer på tog - det sinker en masse mennesker en lille smule hver dag, men vi minimerer risikoen for ulykker. Jeg er fra en tid, hvor man gerne åbnede dørene og sprang ned på perronen, mens toget endnu var i fart.

Jeg er modstander af, at samfundet bruger milliarder på at rette baner ud, så tog kan køre hurtigere - ligesom jeg er modstander af flere motorveje og hurtigfærger, for jeg mener ikke, at det er en holdbar udvikling for samfundet. Tog måtte for min skyld gerne køre en smule langsommere - bare de fik korte stationsophold, hurtig acceleration - og kom afsted, så man undgik tidsspilde ved startprocedurer osv.

PS: Et barn spurgte mig forleden, hvorfor der ikke er seler i tog. Jeg håber ikke, at en sikkerhedsansvarlig hørte det - for så bliver det vel snart et EU-krav - og så kan toget ikke starte, før alle har spændt deres sele