Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Færger, tog og letbaner i weekenden (16 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 17/9 2018, 10:08 (2048 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 17/9 2018, 10:48

God formiddag i Forum,

Dengang i firserne var Thybanen ikke noget, som "trak", så det, der i sommerferierne deroppe kunne friste mit - endnu stadig afmålte - fotobudget, var denne:

[image]M/F Næssund - med træstyrehus - på vej mod Mors, 28.07.1981 (nm).

Da Bushistorisk Selskab i lørdags aflagde besøg ved Næssundfærgens Venner, som er en forening af ildsjæle, der siden kommunerne i 2016 opgav færgedriften mellem Thy (ved Hurup) og Mors (ved Karby) har forestået den offentlige bilfærgedrift med M/F NÆSSUND (bygget 1964) - og i 20 minutters drift, var et gensyn med færgen en oplagt mulighed:

[image]M/F NÆSSUND (nyt styrehus fra 1990'erne) anduver Mors-lejet, 15.09.2018 (nm).

[image]M/F NÆSSUND afgår fra Thy-siden, 15.09.2018 (nm).

Som det ses, var selv vejrguderne i fint humør, og da der nu var "gået færge i blodet", gik turen tilbage til kantonnementet i Lemvig via Agger Tange-Thyborøn, der også var et gensyn:

[image]Aggertangen færgehavn med M/F Kanalen (bygget 1975), 01.08.1980 (nm).

[image]M/F KANALEN II forlader Thyborøn, 15.09.2018 (nm).

Både ved Agger Tange og Thyborøn er der anlagt helt nye færgelejer, og syd for det gamle kunne denne nye færge fotograferes:

[image]M/F KANALEN (bygget 2018) ved det nye leje i Thyborøn, 15.09.2018 (nm).

Nå, det var togtid ved stationen "Thyborøn Havn", og Lemvigbanen benytter jo endnu Y-tog:

[image]MjbaD Ym 39 og Ym 40 "Kysten" ved ny Thyborøn Havn, 15.09.2015 (nm).

2 motorvogne, ryg mod ryg, er ikke sådan at hamle op med, og da jeg nåede Harboøre St., havde toget for længst passeret:

[image]Den gamle stationsbygning i Harboøre, set mod Thyborøn fra ø-perronen, der rummer et bus-læskur. Det gamle badehotel t.h., 15.09.2018 (nm).

[image]Lemvig Station med "Kysten", 15.09.2018 (nm).

Dagen derpå gik turen atter østover, hvor Odder valgtes som mellemstation, da jeg ikke nåede med til den våde genindvielsesfest 08.09.2018; nu var det da tørvejr i det mindste:

[image]Lidt feststemning var der tilbage, Odder 16.09.2018 (nm).

[image]TANGO nr. 06 i Odder, 16.09.2018 (nm).

[image]TANGO-vogne, opstillet i Odder, her nr. 04 (t.v. nr. 10), 16.09.2018 (nm).

[image]TANGO nr. 05 i Odder, 16.09.2018 (nm).

En eftermiddagskaffe-aftale ventede i Nr. Lyndelse, hvis nærmeste station er Årslev på Svendborgbanen, hvor de vist stadig kører med DESIRO (!?), og hvor vejret er bedre:

[image]IC3 nr. 15 anløber Årslev fra Ringe, 16.09.2018 (nm).

[image]Årslev Station set mod Odense, 16.09.2018 (nm).

[image]IC4 nr. 44 mod Ringe, 16.09.2018 (nm).

Og med et indtryk af, at de vist er rimeligt kørende på Svendborgbanen, kunne eftermiddagskaffe-aftalen kl. 14:30 overholdes.

Derfor nåede jeg ikke lørdagens ODINse, og jeg håber i øvrigt ikke, dette "tværsnit" af danske kommunikationer har forstyrret igangværende debatter etc. ;-) .


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Færger, tog og letbaner i weekenden (16 fotos)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 17/9 2018, 21:10 (2047 dage siden) @ Niels Munch

[image]M/F KANALEN II forlader Thyborøn, 15.09.2018 (nm).


Jeg var på Agger Tange i 2016 i ikke helt så godt vejr.

[image]

--
[image]

Færger, tog og letbaner i weekenden (16 fotos)

af Niels Munch, 18/9 2018, 09:49 (2047 dage siden) @ Tommy Nilsson

Tak Tommy, så fik vi set M/F KANALEN fra begge ender ;-) .

De nye færgelejer synes udstyret med automated mooring systems, som f.eks. også kendes fra Samsø-færgerne samt Spodsbjerg-Taars.

M.v.h.
Niels

Færger, tog og letbaner i weekenden (16 fotos)

af Poul Andersen, 18/9 2018, 10:11 (2047 dage siden) @ Niels Munch

Nå, det var togtid ved stationen "Thyborøn Havn", og Lemvigbanen benytter jo endnu Y-tog:

[image]MjbaD Ym 39 og Ym 40 "Kysten" ved ny Thyborøn Havn, 15.09.2015 (nm).

2 motorvogne, ryg mod ryg, er ikke sådan at hamle op med, og da jeg nåede Harboøre St., havde toget for længst passeret:


Togsættet kører "kun" med tre virksomme motorer, så med lidt held, havde du haft muligheden for at nå Harboøre st. ;-)

Mvh.
Poul.

Færger, tog og letbaner i weekenden (16 fotos)

af Niels Munch, 18/9 2018, 10:39 (2047 dage siden) @ Poul Andersen

Togsættet kører "kun" med tre virksomme motorer, så med lidt held, havde du haft muligheden for at nå Harboøre st. ;-)


Hehe Poul, min gamle dyt har kun 1 virksom motor, der dog, som sin ejer, føler sig nogenlunde ungdommelig endnu, især på motorvej.

I øvrigt kørte toget og jeg side om side på Rønland, og vi kiggede gennem hinandens vinduer, ganske som en genindspilning af slutscenen i "Olsen-banden i Jylland".

Men man kan altså ikke holde 80 km/t gennem Harboøres gader ind til stationen; dér vinder toget!

M.v.h.
Niels

Indsend billederDSB ME1505ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak