U-signaler

I følge min "barnelærdom" kan et U-signal vise grøn eller rød i forskellige varianter. Jeg blev derfor lidt overrasket, da jeg så nedenstående.

Jeg har selv en idé om, hvordan det kan lade sig gøre; men lader mig gerne belære fra mere autoritative kilder.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Det er en signalgivning der kun findes på Privatbanerne og betyder ganske enkelt at der er udkørsel fra afvigende spor

I følge min "barnelærdom" kan et U-signal vise grøn eller rød i forskellige varianter. Jeg blev derfor lidt overrasket, da jeg så nedenstående.

Jeg har selv en idé om, hvordan det kan lade sig gøre; men lader mig gerne belære fra mere autoritative kilder.

Med venlig hilsen

Du har vist været en tur i Grønnehave... ;-) Men nu er det jo ikke et billedgætteri og dog. For det faktum at du har bevæget dig ud på de små baner, betyder at privatbanernes små finurligheder begynder at gøre sig gældende.

Det vi ser her, er et fælles U-signal og idet der ikke er PU eller lignende, har man med den gule lampe markeret at udkørslen gælder for et specifikt spor, idet der jo strengt taget kunne holde to tog og vente på afgang i samme retning, hvilket kunne blive lidt grimt på en enkeltsporet strækning. Derfor er der to muligheder for udkørsel på disse anlæg: 1) en grøn, 2) en gul over grøn.

I følge min "barnelærdom" kan et U-signal vise grøn eller rød i forskellige varianter. Jeg blev derfor lidt overrasket, da jeg så nedenstående.

Jeg har selv en idé om, hvordan det kan lade sig gøre; men lader mig gerne belære fra mere autoritative kilder.

Med venlig hilsen

Det er en signalgivning der kun findes på Privatbanerne og betyder ganske enkelt at der er udkørsel fra afvigende spor

Du har vist været en tur i Grønnehave... Men nu er det jo ikke et billedgætteri og dog. For det faktum at du har bevæget dig ud på de små baner, betyder at privatbanernes små finurligheder begynder at gøre sig gældende.

Det vi ser her, er et fælles U-signal og idet der ikke er PU eller lignende, har man med den gule lampe markeret at udkørslen gælder for et specifikt spor, idet der jo strengt taget kunne holde to tog og vente på afgang i samme retning, hvilket kunne blive lidt grimt på en enkeltsporet strækning. Derfor er der to muligheder for udkørsel på disse anlæg: 1) en grøn, 2) en gul over grøn.

Tak til jer begge. Det lurede mig nok, at der (stadig) er forskel på SR på henholdsvis privatbanernes net og Banedanmarks net.

Og så blev jeg, og måske også nogle andre, lidt mere vidende - også i dag.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Tak til jer begge. Det lurede mig nok, at der (stadig) er forskel på SR på henholdsvis privatbanernes net og Banedanmarks net.

Og så blev jeg, og måske også nogle andre, lidt mere vidende - også i dag.

Du kan finde lidt om fænomenet her (engelsksproget beskrivelse):
http://www.lundsten.dk/dk_signaling/si_u_p/si_u_p.html

Praksis med det fælles U-signal er under udfasning og vil efterhånden bortfalde.

Mvh
Carsten Lundsten

Tak for den fine henvisning. Har været der engang før, men glemt den igen.
Super!

Der er ikke forskel på SR på privatbanerne, for det er Banedanmarks SR der anvendes.
Det enkelte selskab har så udarbejdet en TIB og SIN, og det er i sidstnævnte evt. afvigelser fra SR er optaget, bl.a. det nævnte fælles U-signal og ikke mindst det på privatbanerne i mange år anvendte "passagersignal".

Mvh.
Poul.

Lige et eksempel på signalgivningen i Ålbæk, afvigende spor ;-)

[image]

Mvh. Martin

Grunden til signalet er jo også at man på privatbanerne ikke havde de samme penge som ved daværende storebror DSB så man lavede et fælles U-signal. alle privatbaner havde næsten dette signal som også var i den gamle SIN-PRB inden denne blev nedlagt og hver operatør skulle sin egen SIN.

På f.eks skagensbanen er der 1 overkørsel i hver retning som skal tændes på strækningsradio pga lukningstid og stansning ved et trinbræt. så "spare" man jo et ekstra trinbræt som jo skal holdes om vinteren sprøjtes om sommeren og vedligeholdes. + at der er et trinbræt som skal igangsættes med tyfon syd over da der ellers vil komme lang kø på hovedevejen til skagen om sommeren.. :-)

Privatbanerne havde godt nok nogle måder at spare på i gamle dage.
Det omtalte U-signal havde banedanmark også øje på på et tidspunkt da de også kunne se fidusen i det..

På f.eks skagensbanen er der 1 overkørsel i hver retning som skal tændes på strækningsradio pga lukningstid og stansning ved et trinbræt. så "spare" man jo et ekstra trinbræt som jo skal holdes om vinteren sprøjtes om sommeren og vedligeholdes.

Må man spørge hvilket trinbræt der er tale om? :-)

+ at der er et trinbræt som skal igangsættes med tyfon syd over da der ellers vil komme lang kø på hovedevejen til skagen om sommeren..

Er det det samme eller et andet trinbræt?

På f.eks skagensbanen er der 1 overkørsel i hver retning som skal tændes på strækningsradio pga lukningstid og stansning ved et trinbræt. så "spare" man jo et ekstra trinbræt som jo skal holdes om vinteren sprøjtes om sommeren og vedligeholdes.

Må man spørge hvilket trinbræt der er tale om?

Det er frederikshavnsvej i Skagen. hvis man kommer nord fra tænder overkørsels 120 (buttervej) som den skal men 118a (frederikshavnsvej) skal tændes på radio. og syd fra tænder 118a somden skal og 120 tændes på radio

+ at der er et trinbræt som skal igangsættes med tyfon syd over da der ellers vil komme lang kø på hovedevejen til skagen om sommeren..

Er det det samme eller et andet trinbræt?

Det er et andet trinbræt, nemlig Rimmen hvor overkørsel 29 er hovedevejen. der igangsætter man overkørselen med tyfon syd over hvis ikke der er passergere at udvæksle. ellers tænder den lige ved perronen, hvis der er. Nordpå virker den normalt

Det er et andet trinbræt, nemlig Rimmen hvor overkørsel 29 er hovedevejen. der igangsætter man overkørselen med tyfon syd over hvis ikke der er passergere at udvæksle. ellers tænder den lige ved perronen, hvis der er. Nordpå virker den normalt

Det vil sige at man tuder i tyfonen, og så er der en lydsensor som tænder overkørslen?? Meget specielt.

Men så må toget køre langsomt sydpå, for der er ikke langt fra Rimmen perron til overkørslen.

Jeg må prøve at se om man stadig kan se tv-programmet fra Skagensbanen på DR's hjemmeside, så ser man måske hvordan det fungerer.

Det kunne være praktisk med sådanne fleksible systemer på flere baner, f.eks. Thybanen, men på den anden side er det måske en sikkerhedsrisiko hvis lokoførerne kører på flere strækninger og ikke er vant til alle de lokale finurligheder.

Det er et andet trinbræt, nemlig Rimmen hvor overkørsel 29 er hovedevejen. der igangsætter man overkørselen med tyfon syd over hvis ikke der er passergere at udvæksle. ellers tænder den lige ved perronen, hvis der er. Nordpå virker den normalt

Det vil sige at man tuder i tyfonen, og så er der en lydsensor som tænder overkørslen?? Meget specielt.

Men så må toget køre langsomt sydpå, for der er ikke langt fra Rimmen perron til overkørslen.

Jeg må prøve at se om man stadig kan se tv-programmet fra Skagensbanen på DR's hjemmeside, så ser man måske hvordan det fungerer.

Det kunne være praktisk med sådanne fleksible systemer på flere baner, f.eks. Thybanen, men på den anden side er det måske en sikkerhedsrisiko hvis lokoførerne kører på flere strækninger og ikke er vant til alle de lokale finurligheder.

Systemet med "tudehorns-tænding" er udviklet af Skagensbanens innovative tidligere direktør, Jørgen Verner Petersen for 30-40 år siden. Han er også ophavsmand til "duttelut-lyden" ved dørlukning på Y-togene.

Måske er der nogen her i dette forum, der kan vise billeder af lydopfanger-tragten ved Rimmen samt de særlige grønne T-tavler med hvid kant ...

Mvh
LHJ

Det er et andet trinbræt, nemlig Rimmen hvor overkørsel 29 er hovedevejen. der igangsætter man overkørselen med tyfon syd over hvis ikke der er passergere at udvæksle. ellers tænder den lige ved perronen, hvis der er. Nordpå virker den normalt

Det vil sige at man tuder i tyfonen, og så er der en lydsensor som tænder overkørslen?? Meget specielt.

Men så må toget køre langsomt sydpå, for der er ikke langt fra Rimmen perron til overkørslen.

selve tragten sidder ca 1200m ude fra overkørselen. så der er til til lukning og markering at overkørselen er sikkert inden mærke 11.5 pilemærke

Jeg må prøve at se om man stadig kan se tv-programmet fra Skagensbanen på DR's hjemmeside, så ser man måske hvordan det fungerer.

det bliver ikke nemt du kan skimte tragten da filmen er optaget nordgående

Det kunne være praktisk med sådanne fleksible systemer på flere baner, f.eks. Thybanen, men på den anden side er det måske en sikkerhedsrisiko hvis lokoførerne kører på flere strækninger og ikke er vant til alle de lokale finurligheder.

Systemet med "tudehorns-tænding" er udviklet af Skagensbanens innovative tidligere direktør, Jørgen Verner Petersen for 30-40 år siden. Han er også ophavsmand til "duttelut-lyden" ved dørlukning på Y-togene.

Jørgen Verner Pedersen er nu en god mand.. Han tjente penge til banen. "duttelut-lyden" er et josti kit bygge sæt lavet af gamle "Bosch Hansen" i Hjørring. og blev solgt til alle privatbaner. Skagensbanen va også de første der byggede nye styreskabe i de første bygge serier. (magen med byggeserie 7).

Måske er der nogen her i dette forum, der kan vise billeder af lydopfanger-tragten ved Rimmen samt de særlige grønne T-tavler med hvid kant.

Nu er det kun radio tændingen der er en grøn T-tavle med hvid kant. fløjtedetektoren er markeret med en rund grøn F-tavle med hvid kant.

Nu er det kun radio tændingen der er en grøn T-tavle med hvid kant. fløjtedetektoren er markeret med en rund grøn F-tavle med hvid kant.

Kan det passe jeg har set sådan et mærke på Hirtshalsbanen i 70erne også? Undrede mig over hvad det betød men min hukommelse svigter mig mht hvor i det nordlige jeg har set det så det kan sagtens have været på SB.

Nold

Privatbanerne havde godt nok nogle måder at spare på i gamle dage.
Det omtalte U-signal havde banedanmark også øje på på et tidspunkt da de også kunne se fidusen i det..

Men droppede det fordi?

Men droppede det fordi?

Umiddelbart er det ikke en god ide at et signalbilled kan betyde to forskellige ting.
Gul over grønt i alle andre signaler betyder at der er hastighedsbegrænsning, og kan ventes restriktiv signalgivning bag signalet.
Samme signalbilled i et U signal på en privatbane vedrører noget der sker før signalet, og der er/behøver ikke være nogen hastighedsbegrænsning eller restriktiv signalgivning efter signalet.

Den typiske BDK løsnng med et mylder af PU signaler og U signaler kan godt virke lidt overkill på mindre stationer. En brugbar mellemting syens jeg må være signalopstilling som feks i Ry og Laven, hvor der er et seperat U signal for hvert spor, og ikke mere - nåja, lige bortset fra en dværg i hver ende af sidesporet.

Umiddelbart er det ikke en god ide at et signalbilled kan betyde to forskellige ting.

Én grøn i et I-signal og én grøn i et U-signal betyder nu da også to ret forskellige ting.

Gul over grønt i alle andre signaler betyder at der er hastighedsbegrænsning, og kan ventes restriktiv signalgivning bag signalet.
Samme signalbilled i et U signal på en privatbane vedrører noget der sker før signalet, og der er/behøver ikke være nogen hastighedsbegrænsning eller restriktiv signalgivning efter signalet.

Gul over grøn bruges dog i VU-signaler.

Og med hensyn til restriktiv signalgivning, så er én grøn i et U-signal jo også restriktiv: Forvent Stop på næste hovedsignal.

Den typiske BDK løsnng med et mylder af PU signaler og U signaler kan godt virke lidt overkill på mindre stationer. En brugbar mellemting syens jeg må være signalopstilling som feks i Ry og Laven, hvor der er et seperat U signal for hvert spor, og ikke mere - nåja, lige bortset fra en dværg i hver ende af sidesporet.

Og så bliver vi rigtig krakilske (undskyld): Ikke sidesporet, men vigesporet. ;-)

Her er dværgen "R2"i Ry (den ene af dem)og U-signalerne mod Silkeborg 15/4 2012.
[image]
[image]
Sikringsanlægget i Ry fotograferet 5/4 1977 "R2" ses.
[image]
U-signalerne mod Silkeborg den 5/4 1977, bemærk kilometersten 12,3 på perronen.
[image]
Ry 15/4 2012, en pæn samling skilte omkring U-signalerne.
[image]
Ry station 15/4 2012.
[image]
MX ankommer til Ry 5/4 1977, området til venstre ser noget anderledes ud i dag.Foto A B Sillesen.

Hilsen Georg

Hvad er egentlig proceduren for at rangere forbi denne opstilling af U-signal/signaler, f.eks. hvis et lokomotiv skal løbe om? Skal der vises udkørsel fra eksempelvis spor 1 for at rangere ud fra spor 1, eller må man "luske" forbi stop i den situation?

Hvis et tog holder for stop ved I-signalet, kan man jo ikke bare stille udkørsel fra stationen...

Hvad siger sagkundskaben?

Hvad er egentlig proceduren for at rangere forbi denne opstilling af U-signal/signaler, f.eks. hvis et lokomotiv skal løbe om? Skal der vises udkørsel fra eksempelvis spor 1 for at rangere ud fra spor 1, eller må man "luske" forbi stop i den situation?

U-signaler har ingen betydning for rangerbevægelser.

Nej det er rangergrænsemærket da markerer hvor langt ud man må rangere uden tilladelse. (Rangeringen indenfor rangergrænsemærket skal dog stadig aftales med stationsbestyreren). Nogle steder er rangergrænsemærket placeret ved / på U-signalet, men det ses ikke på billederne fra Ry og er formentlig placeret ude i nærheden af I-signalet.

Det er jo heller ikke i modstrid med Jens V's svar?

For rangerbevægelser betyder et U-signal intet; det må man frit passere (med mindre rangergrænsemærket er placeret på eller foran signalet, men det er ikke tilfældet på det billede, der spørges til).

Og hver gang man er i tvivl om hvad et signal eller mærke betyder, så er kilden, SR, jo forholdsvis let tilgængelig på Banedanmarks hjemmeside.

/Jan

Tak for præciseringen - jeg vil konsultere SR.

Tom

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

U-signaler (Jernbanen i dag)

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

U-signaler

Maglemølle Papirfabrik, Næstved

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak