Hej Lars,

Jeg har ikke boet i Danmark i perioden1977-1999 og kunne ved repatrieringen konstatere at mangt og meget havde ændre sig. Jeg har således heller ikke så gode forudsætninger for at udtale mig om den periode.

Okay, så forstår jeg bedre. Jeg studsede også lidt. Undskyld hvis jeg var lidt studs.

Hvad der der imod er sket efter år 2000 er en kommunalreform og stor var min overraskelse da man end ikke tilstræbte end fusion mellem Ribe Amtstrafik og Sydtrafiks billetsystemer, men udgav ens klippekort hvor man kun ud fra afstemplingen kunne se hvor de var gyldige.

Ja,, den samme problemstilling gælder her på Sjælland mellem Movia og Vestsjællands Trafikselskab, der også blev sluttet sammen. På sammenslutningstidspunktet (ved dannelsen af regionerne) var Rejsekortet forlængst i støbeskeen, så derfor valgte man at bibeholde de bestående takst- og billetteringssystemer stort set uændret. En omlægning til et nyt fælles zone- og billet-/kort-system ville have været for kostbar set i lyset af, at Rejsekortet var på vej.

"Jeg boede i Vejen og kunne konstatere at det at bo ved en(to) Amtsgrænse(r),gjorde det besværligere at rejse rent rejsehjemmelmæssigt."

Ja, helt enig. Det kan være meget bøvlet.

"Min kone og jeg arbejdede begge nær hjemmet, en prioritering fra vor side og vi havde (og har) ikke bil, derimod havde vi en stak klippekort i alle relevante retninger,dvs Ribe og Esbjerg i samme amt, Kolding, Vejle, Fredericia, Århus, Helsingør ud over amtsgrænsen, et fungerende rejsekort havde været velkomment (forenkling) men ville ikke give den rabat som klippekortene, desuden var det ikke så langt udviklet at det kunne bruges i alle vore rejserelationer."

Også helt enig. Et fungerende rejsekort vil være en betydelig forenkling, så det er synd, at man ikke vil give samme rabat som på klippekortene. Da man i sin tid - tilbage i 1979 - indførte fælles billetter og kort for bus og tog her i hovedstadsområdet, valgte man at sætte taksterne så lavt, at det stort set altid var billigere med det nye bus/tog-system end med de gamle billetter, der - bortset fra i København og på Frederiksberg - indtil da skulle købes særskilt. Folk fik billige billetter og klippekort, kunne valgsfrit benytte bus og tog - og var glade. De strømemde rent faktisk til den kollektive trafik, især fordi vi i 1979 havde den 2. oliekrise, men siden forsvandt "billigheden" i de årlige takstforhøjelser. Det samme "billighedsprincip" har man ikke i samme omfang ville bruge i forbindelse emd Rejsekortet, hvilket jeg ser som en stor fejl. Hvis folk generelt havde fået deres rejser billigere, havde de også lettere taget det nye billetteringskoncept til sig. Men billigere billetter koster som bekendt penge, også selv om det kun ville være i en overgangsperiode, hvorefter priserne så skulle hæves igen.

"Jeg taler altså om rejsekortet som kunde, dog nu forhenværende sådan. Hvor vi bor nu (Umeå) findes et udmærket chipkort til lokal eller amts/länstrafik(k) og et samtrafiksystem mellem länen der er fint fungerende."

Ja, jeg kender godt de chipkort og tidligere hen magnetkort, der anvendes i Sverige, men de blev i sin tid af beslutningstagerne i Danmark anset for forældende, mens det kontaktfri Rejsekort var mere fremtidssikret.

"I Holland indførte man jo ret tidligt et landsdækkende zonesystem og "strippenkart" landsdækkende klippekort efter antal zoner (som hvis man havde udvidet HT-systemet til hele Danmark), jeg ved det egentlig ikke, men de har nok et fungerende rejsekort, jeg skal spørge mine hollandske jernbanevenner ved første lejlighed."

Det hollandske "strippenkart" var meget populært, ved jeg fra mine besøg dernede, men det var et pap-magnetkort ligesom de danske klippekort, der indførtes fra 1979 og frem. Hollænderne må have haft en ret stram overordnet styring af den kollektive trafik, for at det kunne lade sig gøre at realisere "strippenkart"et. De er siden gået over til elektroniske kort. Den store fordel ved "strippenkart"et var ganske rigtigt det landsdækkende, ensartede zonesystem. Det kunne man også have indført i Danmark i 1970'erne, men her valgte de amtslige trafikselskaber at gå enegang hver især med vidt forskellige zonestørrelser (-antal) og forskellige takst- og rabattrin, hvorved et sammenhængende system som det hollandske desværre umuliggjordes. Havde vi haft et "strippenkart"-system i Danmark, havde der ikke været alle de problemer, der har været med at lægge de individuelle takstsystemer ind i Rejsekortet. Her tror jeg, at de geografiske og ikke mindst befolkningstæthedsmæssige forskelle mellem Holland og Danmark har spillet ind. I det tæt befolkede geografisk sammenhængende Holland havde en opsplitning i individuelel systemer været meget uhensigtsmæssig.

Med venlig hilsen

Mrten Flindt Larsen

Med venlig hilsen Lars Møller Jensen "Ding-dong så er svigemor i Hongkong" citat fra Cirkusrevyens "poletter,poletter" - See more at: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=90428#sthash.oqNQPSfY.dpuf

Morten Flindt Larsen skrev:

Det koster mange penge at administrere analoge papir- og papbilletter, og den nye digitale verden gav mulighed for store omkostningsbesparelser, samtidig med at man kunne få et præcist datagrundlag for rejsestrømmene i den kollektive trafik til brug ved den løbende planlægning/omlægning af trafikken. Det er ikke er gået op for klippekort-tilhængerne er, at klippekortsystemet alene af disse grunde ikke længere kan opretholdes indenfor økonomisk forsvarlige rammer.

Du burde sætte dig ind i sagen, i stedet for at sprede misinformation. Det er for længst blevet oplyst, at for Movia er Rejsekortet tre gange så dyrt at drive som det klippekort, Rejsekortet det skal afløse. Som det fremgår, så er alene transaktionsomkostningerne ved Rejsekortet større end hele driften af klippekortsystemet.

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Klippekortets væsentligste ulemper for ejerne er at det er et elektromekanisk system, og at det ikke kan oplyse transportleverandørerne om trafikstrømmene. Det første problem bliver så yderligere ofte forværret af placeringen af klippekortsmaskinerne. (Fx er de maskiner på Ballerupstation der er anbragt helt i det fri hyppigere ude af drift end de øvrige. Hvorfor man ikke flytter dem ned i Perrontunnellen, hvor de er i læ - det fatter jeg ikke)

Rask Ingemann Lambertsen skrev:

"Du burde sætte dig ind i sagen, i stedet for at sprede misinformation."

Og du bør læse, hvad jeg skriver i stedet for at komme med fordrejninger. Jeg skrev, at en meget vægtig grund til at indføre rejsekortsystemet i sin tid var, at klippekortsystemet var baseret på forældet teknologi og stod over for en udskiftning, og at man ved en digitalisering ønskede at fremtidssikre den kollektive trafiks billetteringskoncept, dvs. billetter, klippekort og periodekort. Det var bl.a. dette, som indgik i beslutningsgrundlaget, og jeg skriver intet, gentager intet steds, at det er gået, som man i sin tid ønskede, ligesom jeg ikke kommer ind på den foreløbige økonomi i projektet. Jeg skriver om baggrunden for, at det blev besluttet at indføre kortet.

Hvis du tror, at beslutningstagerne i sin tid med fuldt overlæg valgte et system, der var tre gange så dyrt i drift, som det bestående analoge system, så tager du fejl. Der har siddet højtuddannede akademiske regnedrenge og lavet beregninger på omkostningerne ved indførelsen af Rejsekortet – ikke blot i DSB, men også i Movia og de øvrige trafikselskaber – og de beregninger indbefattede naturligvis, at det bestående billet- og klippekortsystem inden for en overskuelig fremtid skulle udskiftes, fordi billetmaskiner og stempleautomater m.m. var fysisk udtjente. Det eksisterende billetteringssystem var udviklet i en tid, hvor der var bemandede billetsalg på stationerne, hvor man kunne købe klippekort i busserne (hvilket for længst er historie i Movia) og hvor al afregning af salget af billetter og klippekort foregik manuelt. Hvis det eksistereende billetteringskoncept skulle forsætte endnu 30 år, så skulle der investeres i nye billetmaskiner til busserne, nye stemplemaskiner etc. etc., ligesom der forsat skulle administreres delvist analogt med trykning og distribution af pap- og papirbilletter i stort tal. Dette er baggrunden for, at Movia i sit notat over for "Ingeniøren" understreger, at selskabet ser Rejsekortet som et 'reinvesteringsprojekt' mere end 'en business case med krav om en positiv nettoforretning'. Lidt firkant sagt ville det som udgangspunkt have været lige så tåbeligt at beholde det eksisterende billetteringssystem, som det ville have været for bankerne at undlade at lade Dankortet erstatte de gammeldags manuelle papirchecks, sedler og mønter og bankbøger. Det er så på nuværende tidspunkt ikke gået med Rejsekortet helt, som man havde forventet, men det er vist før set, at omkostningerne ved et systems indkøringsforløb er blevet reduceret over tid, når først systemet var fuldt implementeret.

"Det er for længst blevet oplyst, at for Movia er Rejsekortet tre gange så dyrt at drive som det klippekort, Rejsekortet det skal afløse. Som det fremgår, så er alene transaktionsomkostningerne ved Rejsekortet større end hele driften af klippekortsystemet."

Nej, det er blevet påstået i en artikel i "Ingeniøren". De ansvarlige deltagere i Rejsekortet har ikke oplyst, at det forholder sig således. Du må lære at skelne mellem en påstand og en oplysning.

Movia har oplyst, at alene transaktionsomkostningerne ved Rejsekortet større end hele driften af klippekortsystemet, og en hovedårsag hertil er, at Movias omkostninger ved driften af klippekortssystemet er meget små, hvilket igen skyldes, at Movia i forhold til DSB har et minimalt salg af klippekort, der fordeler sig på nogle ganske få kortsalgssteder. Hovedparten af klippekortene i Movia sælges af DSB, så det er også her, at hovedomkostningerne ved at drive klippekortsystemet ligger, hvilket ”Ingeniøren” ikke har korrigeret for. Af samme årsag kan man ikke overføre Movias konklusioner direkte til de øvrige trafikselskaber, der deltager i Rejsekortet. Her er de indbyrdes forhold mellem DSBs og trafikselskabernes salg af klippekort ikke som mellem DSB og Movia. Desuden skal Rejsekort-systemet ikke kun afløse klippekortet, men også trafikselskabernes kontantbilletter og periodekort, og her kan der heller ikke udledes noget om den samlede økonomi på baggrund af Movias klippekort/rejsekort-oplysninger. Rejsekort-projektets økonomi skal ses i en helhed for hele landet, men ”Ingeniøren” undlader behændigt at inddrage forholdene i de øvrige trafikselskaber og DSB i deres beregninger, hvilket kunne tyde på, at det faktisk er ”Ingeniøren”, der ikke har sat sig ind i sagen og som har spredt misinformation. Det kan meget vel være, at DSB og de andre trafikselskaber ikke har villet lade ”Ingeniøren” tilflyde de ønskede oplysninger, men det bliver bladets konklusioner ikke mere korrekte af.

Som det fremgår af ”Ingeniøren”s artikel, så undrer professor Kim Normann Andersen fra CBS sig over størrelsen af meromkostningerne til Rejsekortet. ”Det burde altid være sådan, at de digitale ydelser er billigere end et papirbaseret system. Det er mystisk, at det her er omvendt," konstaterer han. Ja, gu’ er det mystisk, når ”Ingeniøren” konkluderer på så tyndt et grundlag og kritikløst overfører nogle premature erfaringer fra Movia til alle landets trafikselskaber. Det kunne jo være, at ”mystikken” skyldes manglende oplysninger.

Kim Normann Andersen hæfter sig ved, at Movia skal betale 78 mio. kr. i afgifter til selskabet bag rejsekortet, for at passagererne tjekker ind og ud af busserne - mere end alle (Movias) omkostninger til klippekort. Han hæfter sig ikke ved, at Movia ejer en tredjedel af selskabet bag rejsekortet og således til dels betaler de 78 mio. kr. til sig selv. Hvordan dette ejerforhold påvirker den samlede økonomi i Rejsekortet, og hvor mange penge Movia via sit ejerskab får fra de øvrige trafikselskaber, skal jeg ikke kloge mig på, men det gør ikke så meget, for det skriver ”Ingeniøren” heller ikke noget om.

På baggrund af de tilgængelige tal herunder Movias oplysninger har ”Ingeniøren” ladet en betalingskortekspert Henning N. Jensen fra konsulentfirmaet Pluscon udarbejde et skøn over bus- og togselskabernes samlede merudgifter over en periode på 15 år. Skønnet lyder på en samlet merpris på 2,7 mia. kr. Tallet er angiveligt justeret for den rationaliseringsgevinst, selskaberne kan opnå gennem forbedret data om passagerernes rejsemønstre og for forventede merudgifter til at vedligeholde nedslidte klippekortautomater. Det er jo forfriskende, at en ekstern betalingskortekspert kan udarbejde et sådant skøn i skarp konkurrence med trafikselskabernes egne erfarne folk med års indsigt i emnet, men skønnets værdi vil jeg godt nok stille store spørgsmålstegn ved, dels på baggrund af det meget tynde og ufuldstændige datagrundlag jf. ovenstående, dels på baggrund af skønnets indbyggede forudsætning om, at de samlede merudgifter og startomkostninger for alle trafikselskaberne skal fordeles over en 15 års periode og ikke f.eks. en 30 års periode (nuværende billetteringssystem i hovedstadsområdet er f.eks. 35 år gammelt) og – last but not least – en forudsætning om, at de nedslidte klippekortautomater (der menes formentlig stemplemaskiner), hvoraf en del er 35 år gamle, i de kommende 15 år blot kan vedligeholdes og ikke skal udskiftes. De fleste prognoser opererer med flere passagerer i den kollektive trafik på sigt, og dermed vil der også være et større slid på det analoge billetteringsudstyr, hvilket Henning N. Jensen heller ikke tager højde for.

Artiklens i ”Ingeniøren” er skrevet for 1½ år siden, da udrulningen af Rejsekortet i Movia kun var i sin indledende fase, så derfor kan jeg godt se, at det er ”de vises sten”, du der har fundet. Det er muligt, at du selv tror på, at artiklen påviser noget som helst mur- og nagelfast om Rejsekortets samlede økonomi, men din påstand om, at jeg ikke har sat mig ind i sagen og spreder misinformation kan du stikke op et vist sted, der aldrig ser solens lys, hvis ”Ingeniøren”s artikel skal bruges som sammenligningsgrundlag.

Med venlig hilsen

Mrten Flindt Larsen

"Sludder og vrøvl, MFL! JoJo-magnetkortet blev i 2009 erstattet af et chip-kort."

Ja, netop - i 2009, ikke da Rejsekortet var i sin indledende fase for 10-15 år siden. Jeg skrev, at JoJo-magnetkortet dengang var forældet, hvilket folkene bag Rejsekortet var klar over, og nu bekræfter du det jo så selv ved at oplyse, at det søreme er blevet udskiftet i 2009. Sludderet og vrøvlet er helt på din side.

JoJo-magnetkortet var i sin tid meget populært, er jeg ganske klar over, ligesom klippekortet i hovedstadsområdet var meget populært. De to teknologisk forskellige systemer kunne imidlertid ikke bruges hen over Øresund, så derfor var DSB/HT og Skånetrafiken nødt til at strikke en nødløsning sammen for lokale rejser over Øresund. HT/Movia ville ikke indføre JoJo-magnetkort og Skånetrafiken ville ikke indføre Rejsekortet, som HT/Movia og flere andre danske trafikselskaber allerede den gang havde besluttet. Derfor var JoJo-kortet aldrig en reel mulighed i Danmark, hverken som magnetkort eller chipkort, og tilsvarende med det kontaktfrie rejsekort i Skåne (Sverige).

"Sidste år – i 2013 – blev dette kort udskiftet med et 2. generations chip-kort. Og JoJo-kortet kan også problemfrit anvendes i følgende naboregioner (län): Blekinge, Halland, Kronoberg och Jönköping samt med Öresundståg til og fra Kalmar län samt Göteborg C. Samt på Københavns H. samt Lufthavnen i Kastrup. Og selvfølgelig kan det også anvendes som periodekort - også til Danmark!"

2. generations chip-kort svarer vel blot til Dankort-chipkortet, der nu så småt er på vej til at blive afløst af et kontaktfrit Dankort, som svarer til det kontaktfri Rejsekort. Det nye Dankort kan man så mene er lige så mislykket som Rejsekortet, men det må fremtiden vist vise.

Jeg bor såmænd i Skåne, hvor jeg i øvrigt kan konstatere, at mine logistikproblemer som oftest starter, når jeg med et tidligt morgentog forsøger at komme videre fra Helsingør mod København. Talrige er de gange, hvor den geniale togoperatør DSB har måttet aflyse afgangene pga. af manglende personale eller manglende materiel. Men jeg antager, at det skyldes svenske elge, brokkende pendlere eller tåbelige politikere. Det kan da umuligt være DSB's skyld …

Ja, det kan jeg så forstå, at du mener, har noget med emnet (Rejsekortet) at gøre. Men nuvel. Jeg synes, at det er rent ud sagt p....ærgerligt, at de politikere og beslutningstagere på begge sider af Sundet, der i sin tid galpede op om integration i Øresundsregionen, ikke kunne finde ud af at skabe integration via trafikselskabernes billetteringssystemer. Man overlod det til indenlandske svenske og danske forhold at afgøre den sag.

Med venlig hilsen

Mrten Flindt Larsen