Avatar

Frederikshavn overkørsel Vestergade og Asylgade.....

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 28/10 2012, 12:32 (4198 dage siden) @ Niels Munch

..... dukkede op:

[image]
(Udateret postkort - Herluf W. Jensen, arkiv nm).

M.v.h.
Niels

Kære Niels

Tusind tak for det fine gamle billede fra Vestergade (hvor undertegnede bor ikke så langt derfra).
Vestergade hed tidligere Bomgade, for der lå nemlig en bod hist gaden slår et sving (svinget ses på billedet) - her skulle bønderne betale tiende af de varer, som de havde med til markedet på Nytorv, der ligger for enden af Vestergade (bagved fotografen).
Bygningen i midten af billedet kunne godt ligne den bod, hvor bønderne skulle passere og betale tiende.
(Navnet Bomgade har dermed ikke noget med jernbaneoverskæringen at gøre).

På højre hånd ses købmandsgården "Guds Fred" - det kom den efter sigende til at hedde, fordi købmanden sagde "Guds Fred" når han tog afsked med sine kunder.

På venstre hånd ses den tidligere præstegård (Vestergade 13), som ligger der endnu, og som stadig har indhakket i gavlen fra dengang der var bomanlæg.

[image]


På det modsatte hjørne lever Vogterhus 47 (Vestergade 8) i bedste velgående:

[image]


I Asylgade havde Asylgade 12 et tilsvarende indhak til bomanlæg - her er hullet blevet lukket, og der er isat et vindue (yderst til venstre i baggrunden ses Vogterhus 47 fra billedet ovenfor):

[image]

(Alle billederne er taget på vejen hjem fra nattevagt i den tidlige morgenstund den 8. maj 2012).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak