Historien om LVJ under Første Verdenskrig er en gammel traver.

Rygter er der masser af - substans og dokumentation er der ikke meget af.

Rygterne kolporteres ivrigt af Lars Lindeberg i bogen: De så det ske - Danmark under 1. verdenskrig. (København 1966).

Historien om LVJ og påståede tyske kanonstillinger ved industribygningerne i Mølleådalen står på side 36.

Jeg har direkte spurgt Lars Lindeberg, hvor han havde disse oplysninger fra.

Det kunne han ikke huske.......

Men ganske almindelig logik tilsiger jo, at den tyske efterretningstjeneste havde en helt naturlig interesse i et stort moderne fæstningsanlæg, som blev bygget i et naboland.

Det lagde tyskerne heller ikke selv skjul på.

En officer ved navn H. Frobenus skrev således i 1894 en artikelserie i Jahrbuch für die deutsche Armee und Marine om Die neuen Befestigungen Koppenhagens. Meget af isenkrammet til forterne blev leveret af tyske fabrikker, og montørerne har tydeligvis ikke kun rapporteret hjem til deres egne værkførere.

Frobenius er da i hvert fald så godt bekendt med detaljerne, at han kritiserer toiletforholdene på Garderhøjfortet.

Artiklerne er senere genoptrykt og kan findes på biblioteket, hvis man skriver Koppenhagen med to p'er.

Det er også logisk, at fæstningens svage punkt var Dyrehaven. Det kaldtes i samtiden Hullet i Nordfronten og blev kun delvis lukket i 1916 med Taarbækfortets indvielse.

Nord for dette hul løb så LVJ fra Vedbæk - hvor der jo også dengang var en havn - og ned gennem Mølleådalen, som kun vanskeligt kunne observeres og beskydes fra de danske batterier.

Hvis Frobenius og hans senere kolleger ikke har sat sig grundigt ind i det, har de været direkte inkompetente.

I artiklerne holder han sig selvfølgelig til en grundig militærfaglig beskrivelse af fæstningen og tier stille med, hvad han mener, man kan gøre ved den, så herfra at påstå, at tyskerne mere eller mindre finansierede LVJ for at kunne falde Københavns befæstning i ryggen er der efter mine begreber et stort spring.

Og yderligere en betragtelig ironi, fordi det i flere af bøgerne om banen (f.eks. Ole Chr. Munk Plum: Nærumbanen 1900-2000) beskrives, hvordan bestyrelsen allerede i 1905 konstaterede, at spor og sveller var under al kritik, og at banen lavede en aftale med ingen andre end Ingeniørregimentet (det danske altså!) om at soldaterne kunne øve sig i jernbanedrift ved at sætte LVJ i stand!!!

Her slutter kendsgerninger og logik for mig.

Resten er udelukkende von hörensagen, som de siger i Herr Frobenius hjemland.

Men jeg lytter meget gerne, hvis nogen kan dokumentere disse utallige rygter, som florerede både dengang og nu, og - som det ses i denne tråd - stadig kan sætte sindene i bevægelse.

For det er da en spændende historie.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig