LNJ, Nærum-Vedbæk, "Abwherkonspirationer" mm?

af Henrik Jensen, 14/3 2017, 16:12 (2602 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

Hej

Hvis man nu tage de militære briller på fremfor de ferroviale, er der ikke meget, der taler for at Tyskland ville benytte Vedbæk til noget som helst. Havnen blev i følge Rudersdal Museum først anlagt i årene 1917 - 19, inden da blev fiskerbådene trukket op på stranden. Dvs. at før 1. verdenskrig måtte en evt. landsætning i Nordsjælland ske i Helsingør (man kunne den gang kun med besvær landsætte over åben strand og kun med let artilleri). Her ud over lå Vedbæk inden for skudvidden for både Middelgrundsfortets 30 og 17 cm kanoner. Det vil sige at Fortet skulle nedkæmpes, før en brug af kysten og byen kunne blive aktuel. Dette taler også imod en brug af Vedbæk.
Ser man i Michael Clemmesens "Den lange vej mod 9. april", som bygger på omfattende arkivstudier, er der intet i den tyske planlægning, der bygger på en landsætning i Nordsjælland, men enten i Køge, Korsør, Kalundborg eller Smålandsfarvandet. I samme forfatters "Det lille land før den store krig" er der intet i den danske militære planlægning før 1. verdenskrig, der forventer en tysk landsætning i Nordsjælland men kun i Syd- eller Vestsjælland.

Med disse betragtninger er der slået endnu et søm i ligkisten for den påståede tyske militære interesse i LVJ.

Med venlig hlsen
Henrik


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak