Avatar

Hengemt juleknas

af Morten Flindt Larsen, København K, 7/1 2018, 10:53 (2301 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Billede 1 viser den forkerte behandling af den klassiske varmeslange og billede 2 den korrekte ophængning. Jeg kan ikke mindes at have set den forkerte behandling. Bemærk, at varmekoblingshanen er åben, så det er nok et sommerbillede.

I varmeperioden var det foreskrevet, at varmehanen på sidste vogn skulle være lindet en anelse, så der ikke dannedes kondensvand i dampvarmesystemet.

Billede 3 viser den sjuskede måde at efterlade den nyere (UIC?) varmekobling på (frit svævende), billede 4 viser den korrekte ophængning. Det bemærkes, at vognen (antagelig en DC fra 1950) er monteret med begge typer koblingshaner.

Fotosted må være ét af postsporene på København H. CR-vognen i baggrunden har koblingsdåser for styreledninger, så også det viser, at optagelsestidspunktet er efter 1950.

På alle fire billeder er trykluftslangerne korrekt ophængt på deres holdekroge, og Ackermann-hanerne er lukkede.

Venlige hilsener
Jens


Mange gange tak til svarerne. Jeg brygger nogle billedtekster sammen på baggrund af jeres input. :-D :-D :-D


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MF643

Jernbanebøger

Ib Spang Olsens bedste

Ib Spang Olsens bedste. Pris 220 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak