"Tysk lazarettog på jernbaneterræn"

af Bent Hansen, 14/1 2018, 16:19 (2294 dage siden) @ Svend

Hej.

Ja, det er Fredericia. Gamle banegård uden i vest. Til højre den gamle bane til Vejle, som bruges som forbindelse til Rangerbanegården. Til venstre den gamle bane til Kolding. Tilsyneladende er Svejsecentralen allerede bygget derude. Her kom jeg undertiden og så, at man skar sprængte skinner op og svejsede dem sammen til nye skinner. Et par af de sprængte stykker ca 15 cm, i den ene ende sprængt i den anden skåret af i vinkel fik jeg med hjem under et besøg. Stumperne havde jeg i mange år, muligvis endnu? En stump fik en gammel sabotør, der måske havde sprængt skinnen, den anden tilgik mit lokale museum, Koldinghus. Det tredje må stå et eller andet sted hos mig?

Til venstre på bakken ligger BPs tankanlæg. Mellem bane og tankanlæg løber i dag Oldenborggades forlængelse. Planum til denne blev kørt ud med tipvogne, Men så fattedes kommunen penge, og biler til vejen var der ikke, så der indrettedes haver på arealet. Jorden kom fra forvolden, som gravedes af. Noget blev fyldt i voldgraven, der på fotoene allerede er væk. I dag er her hensætningsplads for lastbiler. Hele volden er nu borte på stedet.

I øvrigt husker jeg vognen, som jeg så i en periode. De kan ikke have stået der i ret lang tid? Vi havde dengang have på det såkaldte Søbjerg lige bag volden, der ikke ses på fotoene. Derfor strejfede jeg en del i området. I 1945 var 12 år, så min erindring kan senere være forskudt?

Mvh. BH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
DSB MT157

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak