N202

af Steffen Dresler, 21/2 2018, 09:09 (2257 dage siden) @ Jens Vesterdahl

N202 med DSDS kedel ? Nu be'r jeg dem, fru Heilbunt !
Hvornår fik 202 byttet kedel til SDS?

I min bevidsthed er det kun 205, 206 og 209, som havde DSDS, men jeg skal da lige love for, at historien er mere broget end som så. Og så det der billede i læseprøven på Jernbane Bøger. N202 med Witte røgplader og uden havebænk (og 203 i billedteksten).

Som du selv skriver, Steffen, så er der vist mange modeller, som jeg gennem tiden har dømt ukorrekte, som muligvis ikke er det.
Pyha. Den bog må jeg bare ha'.

Mvh
Jens

Go´morn Jens (m. fl.)

Ja, det var I hvert tilfælde en overraskelse for mig at se den mangfoldighed litra N havde op gennem deres tjenestetid og især frem til midt- og lidt over midten af 1950´erne. Næsten 8 til 10 forskellige lokomotiver mere eller mindre i udseende.
Herunder billeder af den omtalte DSB litra N nr. 202 i al sin forskellighed.
Den havde jo en fredstidskedel DSDS type St-47 stål fra Borsig, fredstids førerhus, almindelige rundglidere (altså IKKE type Nicolej), ingen snenæser, BR 52 røgkammerdør og ikke barriereplade ført frem, se herunder:

[image]

DSB litra N nr. 202 under prøvekørsel 29. april 1952 i Roskilde. Arkiv Poul Skov.

[image]

Allerede i omkring 1954 måtte man sande, at den indledningsvise beslutning om IKKE at udstyre de kommende litra N med røgnedslagsplader var forkert og man monterede da gradvist de originale Deutsche Reichsbahn plader type Witte på flere maskiner og med det tyske beslag direkte på kedlen. Fotograferet i 1954, foto J. P. Andersen (KTCH ved Maskinafdelingen).

[image]

Bortset fra nr. 201 og 202, der fik en absolut ”tillempet” S-reparation, fik litra N først en ”rigtig” S-reparation omkring midten af 1950´erne og frem. For N 202 betød det endog kedelskift til reservekedel 1203 (altså oprindeligt fra N 203), der var en krigstidskedel fra Marcinelle type SDS og af støbestål St-34. Kedelskift den 6. maj 1957. Og samtidig hermed fik den snenæser, ført barrierepladen helt frem og havebænk samt DSB type røgnedslagsplader og beslag og røgkammerdør. Lokomotivet fotograferet i Fredericia og efter kedelskift i 1957. Foto Hans True.

Så ja, der er nok flere modeller af litra N, der nok er mere korrekte end ejeren måske tror!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • N210 - jhcn, 16/2 2018, 08:14 [*]
    • N210 - Steffen Dresler, 16/2 2018, 09:01
      • N210 - bl, 16/2 2018, 13:55
        • N210 - UTJ, 16/2 2018, 14:21
    • N210 - 87-Gruppen, 16/2 2018, 11:07
      • N210 - Steffen Dresler, 16/2 2018, 14:48
        • N210 - jhcn, 16/2 2018, 15:05
    • N210 - UTJ, 16/2 2018, 15:25
    • N210 - KimC, 16/2 2018, 19:22
      • N210 - Poul Andersen, 16/2 2018, 22:28
        • N210 - KimC, 17/2 2018, 08:05
    • N210 - shipmik, 17/2 2018, 13:26
      • N210 - Michael Deichmann, 17/2 2018, 14:02
    • N210 - jhcn, 9/4 2018, 14:04
      • N210 - Steffen Dresler, 9/4 2018, 18:24
        • N210 - jhcn, 10/4 2018, 07:53
          • N210 - Svend, 10/4 2018, 09:37
            • N210 - jhcn, 10/4 2018, 09:46

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak