Jernbaneartikler på Jernbanen.dk
Nymølle Skærvefabrik A/S
Af: Tommy Nilsson
Læs historien om Europas største gravemaskine, 23 hjemmebyggede lokomotiver, 20 kilometer smalspor, en tunnel under Roskilde landevej, Rockwool fabrikken og meget andet godt i denne artikel om Nymølle Skærvefabrik A/S.

Historien
Entreprenørerne Hans og Jørgen Larsen overtog i 1885 ejendommen Nymølle med tilhørende grusgrav vest for Hedehusene. For transport af grus blev der anlagt en 2 fod bred hestetrukken tipvognsbane langs Roskilde landevej til Hedehusene station. Denne bane blev nedlagt kort efter århundredeskiftet, og erstattet af en bane i en tunnel under Roskilde landevej op til et sidespor udgående fra Hedehusene station.Annonce i Roskilde Avis den 3. december 1885: "6 a 8 flinke Jordarbeidere, som ere øvede i at trille med Bør, antages ved Henvendelse til Formand Hansen, Gruusgraven, Nymølle".
I 1894 overtog fabrikant H. Hansen og arkitekt Em. Jensen ejendommen og grundlagde Nymølle Skærvefabrik. To år tidligere var nabogrunden mod øst blevet opkøbt, og her havde Hedehusene Skærvefabrik etableret sig.
Frem til 1908 foregik alting manuelt, indtil man fik installeret et elektrisk mekanisk anlæg til sortering af sand og grus i forskellige størrelser. En af de største kunder var DSB, der fik leveret flere tusinde vognladninger grus til ballastering ved Københavns 3. banegård og Boulevardbanen.
Notits fra Roskilde Dagblad den 9. februar 1926: "Nymølle Skærvefabrik solgt. Firmaet Jensen & Schumacher, der ejer Skærvefabriken ''Nymølle", Korkvarefabriken "Sano" og Cementstøberiet, har solgt skærvefabriken med grusgrav til Kähler og Henriksen, Korsør Teglværk, for ½ mill. kr. Overtagelse straks". Kähler og Henriksen havde store planer i Hedehusene, og året efter opkøbet, flyttede man store mængder materiel, tipvogne og skinner fra fabrikken i Nyborg til Hedehusene. I 1928 opkøbte man Nymølle gård med tilhørende jordarealer, og samme år rykkede Nymølle Skærvefabrik op i en helt anden liga med indkøbet af Europas største selvkørende gravemaskine fra F. L. Smidth.
Uddrag fra en artikel i Roskilde Dagblad den 21. februar 1928: "En kæmpegravemaskine er købt gennem firmaet F. L. Smith, der for tiden er ved at stille maskinen op. Denne maskine drives elektrisk. Skovlene, der spænder over 16 m, fører materialerne op til den store sortérer, gennem hvilken grus og sten skilles i seks forskellige arter, færdige til salg. Under sortéreren er der plads til 6 tipvognsspor, ad hvilke materialerne føres til ramperne for læsning af jernbanevogne og lastbiler. Denne kæmpemaskine, der har 12 mands betjening, kan for fuld kraft behandle 800 kubikmeter daglig, hvilket svarer til ca. 100 store jernbanevogne. Ramperne skal gøres længere og flere spor skal anlægges. Det ene spor under landevejen er ikke nok og er derfor gjort til dobbeltspor. Her har fabrikens arbejdere under inspektør Hansens ledelse gjort et godt stykke arbejde, idet de fra tirsdag til lørdag har gravet og støbt ny underføring under den halve landevej. I løbet af tre dage vil hele dette arbejde være færdigt. Der er arbejdet i tre hold dag og nat, og kun i 14 dage er trafiken på landevejen generet".
Fra en beskrivelse nogle år senere lyder det: "Kæmpegravemaskine i arbejde ved skærvefabrikken i Hedehusene. De opgravede grus- og stenmasser sorteres: granit-, flint- og kalkblokke hver for sig, og grus og sand i forskellige finheder. Granitten knuses til skærver eller omdannes i en særlig fabrik til det vatlignende isolationsmateriale rockwool (stenuld). Flinten males til mel, der anvendes til at blande i cement til frostfri støbning. De store, afrundede kalksten brændes i kalkovne og bruges til mørtel, der lægges mellem murstenene".
F. L. Smidth gravemaskinen blev ophugget midt i 1950´erne efter mange problemer på grund af for svag en konstruktion.
Samtidig med ibrugtagning af den store gravemaskine i 1932, udvidedes netværket af 785 mm smalsporsbaner, og man startede derudover en produktion af egne smalsporslokomotiver. Først med en 4-cyl. Fordmotor, senere med en 6-cyl. Buick- eller Chevroletmotor. Udover lokomotiver til eget brug, byggede man også lokomotiver til grusgravene i Mogenstrup, Farum, Løsning og Trige, samt to lokomotiver til Hedehus-Teglværket. I 1935 oplyses det, at Nymølle Skærvefabrik har 10 lokomotiver, 300 tipvogne og ca 20 km spor.
Nord for Roskilde landevej (Hovedvej 1) var der anlagt to normalsporede sidespor med forbindelse til Hedehusene station. Langs det østre sidespor var bygget en siderampe med et 785 mm smalspor således, at heste kunne trække de fyldte tipvogne op fra grusgraven, over landevejen og op på rampen, hvor indholdet af tipvognene kunne hældes ned i normalsporede godsvogne for videre transport ud i landet. Dette anlæg blev udbygget med en høj dobbeltsmalsporet udleveringsrampe vest for de normalsporede sidespor og endnu et normalsporet sidespor blev anlagt på vestsiden af udleveringsrampen således, at der nu kunne holde to tipvognstog samtidig på rampen og aflæsse til hhv højre og venstre side.
Den første Rockwoolfabrik blev bygget i grusgraven i 1937. Den brændte allerede i 1938 men blev hurtigt genopført. Som årene gik, blev fabrikken en af de største i verden, og Rockwools hovedsæde ligger fortsat i Hedehusene. Andre firmaer flyttede også ind i den tømte del af graven, bl.a. Nymølle Betonvarefabrik, der i 1952 begyndte en produktion af kloakrør og andre betonprodukter.
I 1962 blev selskabet delt således, at familien Kähler overtog Rockwool afdelingen, mens familien Henriksen overtog skærvefabrikken og omdøbte virksomheden til Nymølle Stenindustri H+H A/S. Senere kom virksomheden til at hedde H+H Stenindustri A/S.
Helt frem til 1964 var det naboen - Hedehusene Skærvefabrik - der med damplokomotiver stod for rangeringen med DSB godsvogne mellem Hedehusene station og udleveringsanlægget. I 1964 overtog DSB selv rangeringen og indsatte en Ardelt traktor til at udføre opgaven.
I 1968 blev den første kalkovn opført og nu kunne man også levere brændt kalk til mørtelproduktion (i konkurrence med Faxe kalkbrud).
I slutningen af 1960´erne blev den dobbeltsporede tunnel under Roskilde Landevej lukket, og sporet ned til graven pillet op. I stedet blev der opført et mindre rampeanlæg nord for landevejen således, at lastbiler kunne aflæsse grus ned i tipvogne, der herefter kunne køres op på den gamle rampe for aflæsning i DSB godsvogne. Hele anlægget nord for landevejen blev nedlagt i 1979 og arealet solgt til Høje-Taastrup kommune, der anlagde vejen Vesterled på stedet. Den smalsporede del af anlægget blev foræret til Hedelands Veteranbane.
I begyndelsen af 1970´erne var der i graven etableret to store ringbaner med smalspor, der mødtes på midten ved et aflæsningsanlæg, hvor tipvognene automatisk blev tømt. På hver ringbane var 5-8 lokomotiver med stammer bestående af 6 tipvogne i drift med at køre i ring fra gravemaskinerne til aflæsningsanlægget og tilbage igen. To gravemaskiner pr ring læssede de 6 tipvogne på tre arbejdsgange. Med 15 bloktog i drift, kunne man udgrave og bortkøre 8.000 kubikmeter grus og sten på en arbejdsdag. Fra aflæsningsanlægget blev det aflæssede materiale transporteret på et transportbånd til sortererværket.
I 1972 arbejdede over 200 mand i grusgraven og 1.500 lastbiler, tungt læsset med grus, kørte op fra graven. Op til 20 lokomotiver var i drift på de ca 10 km spor.
Situationsrapport fra et besøg i grusgraven i 1973 - Sandsynligvis skrevet af S. A. Guldvang:
- Af spor er tilbage blot de to kredse øst hhv vest for tippeanlægget, hvorfra grus transporteres til værket pr transportbånd.
- Disse to kredse trafikeres hyppigt - selv om der pt er nedsat frekvens grundet mandskabsmangel.
- Der holdt oprangeret ca 8 tog på østcirkel og 10 tog på vestcirkel - alle forspændt traktor.
- Enkelte traktorer dog solo på vestcirkel.
- Skinner fra spor til værket optaget, linieforløbet kunne let konstateres, skinnerne resp sporrammerne var samlet ved østkredsen.
- Omkring tippeanlægget var etableret en del advarselssignaler i form af tavler "Tog" med rødt blink i toppen.
- Alle tog befordrede 6 vogne á 3 kubikmeter.
- Hvert gravspor havde 2 gravemaskiner, idet de kunne fylde hver 3 vogne, at vente på een maskine fyldte 6 vogne var urentabelt.
- Alle traktorer var dieseldrevne.
- Traktorer henstod låst grundet en del hærværk, idet arealerne ikke er til at spærre af.
- Maksimalt er 15 tog i drift, og det kan give ca 8.000 kubikmeter pr arbejdsdag.
- Selve tippeanlægget er indrettet på automatisk tipning af vognene, resp tilbagetipning.
- Der er ved tippeanlægget anbragt 2 svære jernstænger, idet der kan forekomme tilstopning af risten.
- I samme relation er ved hver side af risten anbragt en let svingbar kran, der hurtigt kan fjerne evt større sten.
Tak til Bent Hansen for lån af et omfattende arkiv.
Kilder:
- Bent Hansen og Peter Andersen
- Jernbanerne i Hedehusene af John B. Dyrkilde, Årsskrift 1983, Høje-Taastrup Lokalhistoriske Arkiv
- Hedehusene og jernbanerne af Nils Bloch
- Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne af Martin Hansen
- Signalposten, diverse numre
Motorlokomotiver (785 mm)
Nymølle 1Nymølle 2
Nymølle 3
Nymølle 4
Nymølle 5
Nymølle 6
Nymølle 7
Nymølle 8
Nymølle 9
Nymølle 10
Nymølle 11
Nymølle 12
Nymølle 13
Nymølle 14
Nymølle 15
Nymølle 16
Nymølle 17
Nymølle 18
Nymølle 19
Nymølle 20
Nymølle 21
Nymølle 22
Nymølle 23








































Det automatiske tippeanlæg, der blev taget i brug i 1973.

Togfordelingen den 1. august 1971.






Næste artikel:
Mogenstrup sidespor og stengrav
Mogenstrup sidespor og stengrav
Jernbanebøger
Jernbanelinks
Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest

Jernbanen.dk forum
