Læs historien om Europas største gravemaskine, 23 hjemmebyggede lokomotiver, 20 kilometer smalspor, en tunnel under Roskilde landevej, Rockwool fabrikken og meget andet godt i denne artikel om Nymølle Skærvefabrik A/S.

Indholdsfortegnelse

• Motorlokomotiver (785 mm)
• Historien
• Billeder og kort

---

Motorlokomotiver (785 mm)

Nymølle 1
Nymølle 2
Nymølle 3
Nymølle 4
Nymølle 5
Nymølle 6
Nymølle 7
Nymølle 8
Nymølle 9
Nymølle 10
Nymølle 11
Nymølle 12
Nymølle 13
Nymølle 14
Nymølle 15
Nymølle 16
Nymølle 17
Nymølle 18
Nymølle 19
Nymølle 20
Nymølle 21
Nymølle 22
Nymølle 23

---

Historien

Entreprenørerne Hans og Jørgen Larsen overtog i 1885 ejendommen Nymølle med tilhørende grusgrav vest for Hedehusene. For transport af grus blev der anlagt en 2 fod bred hestetrukken tipvognsbane langs Roskilde landevej til Hedehusene station. Denne bane blev nedlagt kort efter århundredeskiftet, og erstattet af en bane i en tunnel under Roskilde landevej op til et sidespor udgående fra Hedehusene station.


I 1894 overtog fabrikant H. Hansen og arkitekt Em. Jensen ejendommen og grundlagde Nymølle Skærvefabrik. To år tidligere var nabogrunden mod øst blevet opkøbt, og her havde Hedehusene Skærvefabrik etableret sig.

Frem til 1908 foregik alting manuelt, indtil man fik installeret et elektrisk mekanisk anlæg til sortering af sand og grus i forskellige størrelser. En af de største kunder var DSB, der fik leveret flere tusinde vognladninger grus til ballastering ved Københavns 3. banegård og Boulevardbanen.


Kähler og Henriksen havde store planer i Hedehusene, og året efter opkøbet, flyttede man store mængder materiel, tipvogne og skinner fra fabrikken i Nyborg til Hedehusene. I 1928 opkøbte man Nymølle gård med tilhørende jordarealer, og samme år rykkede Nymølle Skærvefabrik op i en helt anden liga med indkøbet af Europas største selvkørende gravemaskine fra F. L. Smidth. Af hensyn til den forventede forøgede trafik op til udleveringsanlægget, blev tunnelen under Roskilde Landevej ligeledes i 1928 udvidet med dobbeltspor.

Uddrag fra en artikel i Roskilde Dagblad den 21. februar 1928: "En kæmpegravemaskine er købt gennem firmaet F. L. Smith, der for tiden er ved at stille maskinen op. Denne maskine drives elektrisk. Skovlene, der spænder over 16 m, fører materialerne op til den store sortérer, gennem hvilken grus og sten skilles i seks forskellige arter, færdige til salg. Under sortéreren er der plads til 6 tipvognsspor, ad hvilke materialerne føres til ramperne for læsning af jernbanevogne og lastbiler. Denne kæmpemaskine, der har 12 mands betjening, kan for fuld kraft behandle 800 kubikmeter daglig, hvilket svarer til ca. 100 store jernbanevogne. Ramperne skal gøres længere og flere spor skal anlægges. Det ene spor under landevejen er ikke nok og er derfor gjort til dobbeltspor. Her har fabrikens arbejdere under inspektør Hansens ledelse gjort et godt stykke arbejde, idet de fra tirsdag til lørdag har gravet og støbt ny underføring under den halve landevej. I løbet af tre dage vil hele dette arbejde være færdigt. Der er arbejdet i tre hold dag og nat, og kun i 14 dage er trafiken på landevejen generet".

Fra en beskrivelse nogle år senere lyder det: "Kæmpegravemaskine i arbejde ved skærvefabrikken i Hedehusene. De opgravede grus- og stenmasser sorteres: granit-, flint- og kalkblokke hver for sig, og grus og sand i forskellige finheder. Granitten knuses til skærver eller omdannes i en særlig fabrik til det vatlignende isolationsmateriale rockwool (stenuld). Flinten males til mel, der anvendes til at blande i cement til frostfri støbning. De store, afrundede kalksten brændes i kalkovne og bruges til mørtel, der lægges mellem murstenene".

F. L. Smidth gravemaskinen blev ophugget midt i 1950´erne efter mange problemer på grund af for svag en konstruktion.

I 1932 udvidedes netværket af 785 mm smalsporsbaner, og man startede derudover en produktion af egne smalsporslokomotiver. Først med en 4-cyl. Fordmotor, senere med en 6-cyl. Buick- eller Chevroletmotor. Udover lokomotiver til eget brug, byggede man også lokomotiver til grusgravene i Mogenstrup, Farum, Løsning og Trige, samt to lokomotiver til Hedehus-Teglværket. I 1935 oplyses det, at Nymølle Skærvefabrik har 10 lokomotiver, 300 tipvogne og ca 20 km spor.

Nord for Roskilde landevej (Hovedvej 1) var der anlagt to normalsporede sidespor med forbindelse til Hedehusene station. Langs det østre sidespor var bygget en siderampe med et 785 mm smalspor således, at heste kunne trække de fyldte tipvogne op fra grusgraven, over landevejen og op på rampen, hvor indholdet af tipvognene kunne hældes ned i normalsporede godsvogne for videre transport ud i landet. Dette anlæg blev udbygget med en høj dobbeltsmalsporet udleveringsrampe vest for de normalsporede sidespor og endnu et normalsporet sidespor blev anlagt på vestsiden af udleveringsrampen således, at der nu kunne holde to tipvognstog samtidig på rampen og aflæsse til hhv højre og venstre side.

Den første Rockwoolfabrik blev bygget i grusgraven i 1937. Den brændte allerede i 1938 men blev hurtigt genopført. Som årene gik, blev fabrikken en af de største i verden, og Rockwools hovedsæde ligger fortsat i Hedehusene. Andre firmaer flyttede også ind i den tømte del af graven, bl.a. Nymølle Betonvarefabrik, der i 1952 begyndte en produktion af kloakrør og andre betonprodukter.

I 1962 blev selskabet delt således, at familien Kähler overtog Rockwool afdelingen, mens familien Henriksen overtog skærvefabrikken og omdøbte virksomheden til Nymølle Stenindustri H+H A/S. Senere kom virksomheden til at hedde H+H Stenindustri A/S.

Helt frem til 1964 var det naboen - Hedehusene Skærvefabrik - der med damplokomotiver stod for rangeringen med DSB godsvogne mellem Hedehusene station og udleveringsanlægget. I 1964 overtog DSB selv rangeringen og indsatte en Ardelt traktor til at udføre opgaven.

I 1968 blev den første kalkovn opført og nu kunne man også levere brændt kalk til mørtelproduktion (i konkurrence med Faxe kalkbrud).

I slutningen af 1960´erne blev den dobbeltsporede tunnel under Roskilde Landevej lukket, og sporet ned til graven pillet op. I stedet blev der opført et mindre rampeanlæg nord for landevejen således, at lastbiler kunne aflæsse grus ned i tipvogne, der herefter kunne køres op på den gamle rampe for aflæsning i DSB godsvogne. Hele anlægget nord for landevejen blev nedlagt i 1979 og arealet solgt til Høje-Taastrup kommune, der anlagde vejen Vesterled på stedet. Den smalsporede del af anlægget blev foræret til Hedelands Veteranbane.

I begyndelsen af 1970´erne var der i graven etableret to store ringbaner med smalspor, der mødtes på midten ved et aflæsningsanlæg, hvor tipvognene automatisk blev tømt. På hver ringbane var 5-8 lokomotiver med stammer bestående af 6 tipvogne i drift med at køre i ring fra gravemaskinerne til aflæsningsanlægget og tilbage igen. To gravemaskiner pr ring læssede de 6 tipvogne på tre arbejdsgange. Med 15 bloktog i drift, kunne man udgrave og bortkøre 8.000 kubikmeter grus og sten på en arbejdsdag. Fra aflæsningsanlægget blev det aflæssede materiale transporteret på et transportbånd til sortererværket.

I 1972 arbejdede over 200 mand i grusgraven og 1.500 lastbiler, tungt læsset med grus, kørte op fra graven. Op til 20 lokomotiver var i drift på de ca 10 km spor.

Situationsrapport fra et besøg i grusgraven i 1973 - Sandsynligvis skrevet af S. A. Guldvang:

• Af spor er tilbage blot de to kredse øst hhv vest for tippeanlægget, hvorfra grus transporteres til værket pr transportbånd.
• Disse to kredse trafikeres hyppigt - selv om der pt er nedsat frekvens grundet mandskabsmangel.
• Der holdt oprangeret ca 8 tog på østcirkel og 10 tog på vestcirkel - alle forspændt traktor.
• Enkelte traktorer dog solo på vestcirkel.
• Skinner fra spor til værket optaget, linieforløbet kunne let konstateres, skinnerne resp sporrammerne var samlet ved østkredsen.
• Omkring tippeanlægget var etableret en del advarselssignaler i form af tavler "Tog" med rødt blink i toppen.
• Alle tog befordrede 6 vogne á 3 kubikmeter.
• Hvert gravspor havde 2 gravemaskiner, idet de kunne fylde hver 3 vogne, at vente på een maskine fyldte 6 vogne var urentabelt.
• Alle traktorer var dieseldrevne.
• Traktorer henstod låst grundet en del hærværk, idet arealerne ikke er til at spærre af.
• Maksimalt er 15 tog i drift, og det kan give ca 8.000 kubikmeter pr arbejdsdag.
• Selve tippeanlægget er indrettet på automatisk tipning af vognene, resp tilbagetipning.
• Der er ved tippeanlægget anbragt 2 svære jernstænger, idet der kan forekomme tilstopning af risten.
• I samme relation er ved hver side af risten anbragt en let svingbar kran, der hurtigt kan fjerne evt større sten.

I takt med, at lastbilerne blev større og bedre, overtog de mere og mere af transporterne, og i 1975 kørte det sidste tog i Nymølle grusgrav. Gravningen fortsatte dog helt frem til 1990´erne, hvor den sidste grav var tømt.

Kilder:

• Bent Hansen og Peter Andersen
• Jernbanerne i Hedehusene af John B. Dyrkilde, Årsskrift 1983, Høje-Taastrup Lokalhistoriske Arkiv
• Hedehusene og jernbanerne af Nils Bloch
• Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne af Martin Hansen
• Tidsskriftet Signalposten
• Industribaneklubbens medlemsblad Tipvognen
• Arkiv.dk
• Danmark set fra luften
• Danmark før og nu
• Historiske kort

---

Billeder og kort

Oversigtskort fra ca 1900 med DSB strækningen København-Roskilde øverst i blåt og derunder Roskilde landevej i gult. Til venstre for Hedehusene Skærvefabriks store gule grusgrav i midten, ses tre små grusgrave tilhørende Nymølle Skærvefabrik. Helt til venstre ses Nymølle gård, hvis jorder blev opkøbt i 1928.

Plankort udarbejdet af de Danske Statsbaner i 1902. Bemærk at kortet er på hovedet - nord er mod syd! Der ses et normalsporet sidespor fra Hedehusene station med angivelsen "Nymølle Skærvefabrik". På den anden side af Roskilde landevej står der Grgr. som forkortelse for Grusgrav.

Situationsplan over den vestlige ende af Hedehusene station i 1924 med Nymølle Skærvefabriks sidespor indtegnet. Det ses, at den dobbeltsmalsporede udleveringsrampe endnu ikke er opført, og at der kun er ét smalspor til grusgraven. Helt til højre er overkørslen for Fløngvej sløjfet, og der er i stedet opført en bro. I dag er der en gang- og cykelstibro på stedet over de fire hovedspor til Roskilde.

Et flyfoto af fabrikken SANO, der bl.a. producerede korkgulve og isoleringsmaterialer baseret på kork. Helt til højre ses Nymølle Skærvefabriks udleveringsrampe med to smalspor på, så der kunne aflæsses til både højre og venstre side ned i normalsporede åbne DSB godsvogne. Der ses også flere smalspor herunder et, der går ind til SANO. Syd for Roskilde landevej ses et lille stykke af Nymølles areal med en udleveringsrampe, hvorpå der står 9 tomme tipvogne.

På dette flyfoto fra 1930 ses både den ovale grusgrav tilhørende Hedehusene Skærvefabrik og den næsten kvadratiske grusgrav tilhørende Nymølle Skærvefabrik. Ligeledes ses tydeligt de respektive virksomheders områder nord for Roskilde landevej, der løber midt gennem billedet. Nogen har fået den smarte idé, at anlægge et villakvarter mellem disse støjende naboer.

I begyndelsen 1930´erne var der kommet turbo på udgravningen, og den store gravemaskine fra F. L. Smidth graver sig mod vest langs med Roskilde landevej. Helt til højre er naboen Hedehusene Skærvefabrik i gang med at grave sig ind i skråningen fra den modsatte side.

Under den enorme gravemaskine løber hele seks spor, hvorpå tipvognsstammerne fyldes hurtigt og effektivt. Det ses, at i takt med, at gravemaskinen udgraver skråningen, sideforskydes hele spornettet mod vest. Helt til venstre ses afrømning af overjord, og der var visse steder temmelig langt ned til gruset.

Det var en god idé, at automatisere gravearbejdet på denne måde, men desværre kunne gravemaskinen ikke i længden holde til belastningen og gik ofte i stykker, med produktionsstop til følge. Billedet kunne være fra sommeren 1932, hvor gravemaskinen stod stille i flere måneder. Muligvis står tre teknikere og klør sig i nakken.

Den østlige del af grusgraven er her på billedet fra 1937 ved at være tømt, og der er opført forskellige bygninger. Den aflange hvide bygning er den nyopførte fabriksbygning for produktion af Rockwool (stenuld) til isolering.

I forhold til det tidligere kort fra 1924, er der nu i 1940 anlagt endnu et normalsporet sidespor vest for de to oprindelige spor nord for Roskilde landevej. Desuden er den to-sporede udleveringsrampe anlagt, og selvom der kun er tegnet 1 spor på rampen, så var der 2 spor i hele rampens levetid.

Den dobbeltsporede udleveringsrampe blev opført et sted imellem 1924 og 1932, og ses her på et billede fra 1937. Rampen er tom, men langs rampen holder en hel række åbne DSB godsvogne klar til at blive læsset. Ved siden af vognene ses en lille smalsporet udleveringsrampe til lastbiler. Der er stadig smalspor ind til SANO fabrikken, og i venstre side forsvinder to smalspor under Roskilde landevej.

F. L. Smidth gravemaskinen kørte på sit eget dobbeltspor, der var anlagt på den østlige side af de seks tipvognsspor. En mand står på et motorlokomotiv forrest på stammen af tomme tipvogne, og er klar til at køre ind under gravemaskinen.

F. L. Smidth gravemaskinen var en såkaldt spandegravemaskine, hvor et roterende bånd med "spande" gravede grus op og automatisk tippede hver "spand" ned i en tipvogn under maskinen. Den kunne i princippet køre non-stop, hvis blot der kunne skaffes tomme tipvogne nok.

Der blev virkelig gravet dybt i Nymølle grusgraven. F. L. Smidth gravemaskinen tog sig af det første lag, og en konvensionel gravemaskine tog sig af det næste lag.

Der læsses åbne DSB godsvogne fra udleveringsrampen nord for Roskilde landevej. Et af Nymølles egne motorlokomotiver har trukket tipvognsstammen hele vejen fra sortereranlægget nede i graven, under landevejen og op på rampen.

Der er lange skygger på billedet her fra begyndelsen af 1950´erne. F. L. Smidth gravemaskinen ser forladt ud på dette tidspunkt. Til gengæld bortgraves der yderligere et lag længere inde i graven, og i midten har der været gravet endnu dybere, indtil grundvandet tog over. I midten er Nymølle Betonvarefabrik ved at opføre en stor betonstøbefabrik.

Den store F. L. Smidth gravemaskine var i 1954 opgivet og hensat. Den blev ophugget få år senere.

Det var naboen Hedehusene Skærvefabrik, der stod for rangeringen af godsvogne mellem Hedehusene station og udleveringsrampen, idet Nymølle ikke selv havde normalsporede lokomotiver. Her holder Skjold under rampen med en række DSB godsvogne. Den første vogn er PF 15834, der blev udrangeret to år senere.

Her er et billede taget oppe fra udleveringsrampen, set ind mod Hedehusene station med DSBs dobbeltspor og broen for den tidligere Fløngvej. Sikkerhedsventilen på Skjold fungerer!

Dette kort fra 1956 viser den østlige færdigudgravede del af Nymølle Skærvefabrik. De grønne streger er 785 mm smalsporet, der flere steder er afbrudt. Øverst til højre forsvinder to spor under Roskilde landevej. Det ses, at der er planlagt flere udvidelser af Rockwool fabrikken, og at der stadig går et spor gennem en af bygningerne. Sporet er dog afbrudt længere mod vest, og den eneste måde at komme til og fra graven med tipvognstog, er på det allersydligste spor. Øverst ses spornettet omkring remise- og værkstedsbygninger. Arkiv JBP. Bearbejdning N. Bloch/T. Nilsson.

Et billede optaget mod sydvest. Nederst indkørslen til Nymølle Skærvefabrik og umiddelbart bag denne - i hullet - underføringen af de to smalspor under Roskilde landevej. Der ses mange bygninger til vedligeholdelse, remiser, værksteder mm. Nederst en lille bro med et udleveringsanlæg til både tipvogne og lastbiler. I midten vokser Rockwool fabrikken fortsat. Bagerst har Nymølle Betonvarefabrik fyldt lageret godt op.

Her ses den dobbeltsporede underføring under Roskilde landevej tydeligt. På udleveringsrampen holder et motorlokomotiv med 10 tomme tipvogne, og under rampen en række fyldte DSB godsvogne. Det smalsporede sidespor til SANO fabrikken er pillet op. På gavlen af det lille hus ved vejen står der "Nymølle Skærvefabrik".

Et andet udsnit af forrige billede, der viser den lille bro med udleveringsanlæg til både lastbiler og tipvogne. Til venstre for broen ses et mindre sortereranlæg, og over denne forskellige værkstedsbygninger.

Grusgraven set fra vest omkring 1960, hvor man var nået næsten frem til Østre Vindingevej, der løber i bunden af billedet. Der gik ikke mange år, før man begyndte at opkøbe jorder vest for Østre Vindingevej for at påbegynde grusgravning der. Det opgravede materiale blev kørt på transportbånd i en tunnel under Østre Vindingevej til sortererværket i den gamle grav.

Det store sortererværk midt i graven omkring 1960. Adskillige tipvognstog er i færd med at aflæsse materiale, der via et transportbånd føres op til toppen af sortererværket.

Sortererværket set oppefra i 1970. Smalsporsbanenettet i graven blev løbende flyttet rundt i takt med, at grusgravningen skred fremad. På billedet er der tre spor, hvorfra materiale kan tippes ned på indtil flere transportbånd. Fra sortererværket foregår al transport med lastbil.

Et fyldt tipvognstog er netop ankommet til tippeanlægget midt i graven. Til venstre ses kranen, der anvendes til at fjerne større sten fra risten, som indholdet af tipvognene hældes ned over. Såvel skinner som tipvognshjul er blankslidte, og vidner om intensiv drift.

På udleveringsrampen nord for landevejen ses resterne af en transversal med mulighed for at lave omløb. Arbejdstilsynet havde næppe godkendt disse gangarealer i dag.

Skitse af situationen nord for landevejen i 1970 tegnet af Bent Hansen.

Skitse af spornettet i grusgraven i 1970 tegnet af Bent Hansen.

Da sporforbindelsen mellem graven og udleveringsanlægget blev sløjfet, var det nødvendigt at opføre et lille siloanlæg nord for landevejen, så grus og skærver kunne omlades fra lastbil til tipvogn.

Traktor 7 holder klar med en tom stamme på stykket mellem siloanlægget og underføringen under Roskilde landevej. På den anden side af underføringen er sporet pillet op.

Traktor 17 på udleveringsrampen nord for landevejen i 1971. Under rampen ses to af DSBs ballastvogne litra Fd.

En vogn fra Gunnar Henriksen Vognmandsforretning har været i graven og hente et læs skærver fra sortereranlægget. Nu bliver det hældt i tipvogne og kørt små 100 meter op ad rampen, for derefter at blive hældt ned i en af de DSB ballastvogne, der ses på forrige billede.

Alle tipvogne var udstyret med en anordning, så de selv tippede indholdet ud, når de passerede det rigtige punkt, og selv tippede tilbage igen efter endt aflæsning.

5 tipvognsstammer i graven. På den nærmeste ring er to stammer på vej til det automatiske tippeanlæg. På den fjerneste ring holder tre tomme stammer.

Fra de forskellige aflæsningssteder i graven blev det opgravede materiale transporteret videre til sortererværket på transportbånd, og på billedet ses et maskinhus til et af båndene.

Som afgravningen fandt sted, måtte både veje og jernbanespor jævnligt omlægges, og ind imellem blev der behov for en lille tunnel for at få en vej over sporene, så ikke stigningen på vejen blev for stejl.

Skitse af spornettet i grusgraven i 1973 tegnet af Bent Hansen.


Det automatiske tippeanlæg i graven set mod syd. Alle tipvognsstammer er tømt og klar til endnu en tur rundt på de to ringbaner til hhv højre og venstre.

Mange billeder og oplysninger i denne artikel skyldes Svend Aage Guldvang, der besøgte Nymølle Skærvefabrik flere gange. Her er et billede af fotografens taske...

Her er vi ude på den østlige ringbane i 1973 med flere transportbånd i baggrunden. Det var transportbånd (og lastbiler), der tog livet af smalsporsbanerne i Nymølle i 1975.

Nymølle Skærvefabriks to sidespor ind til det smalsporede rampeanlæg fotograferet fra Fløngvejbroen i 1975. Sidesporet til Sano-fabrikken i midten er pillet op. Til højre DSBs dobbeltspor til Roskilde, hvor der i dag er fire spor.

På dette flyfoto fra 1975 kan udleveringsrampen stadig anes. Der ses en tipvognsstamme på rampen og nogle tomme normalsporede vogne under den, men ellers er der ikke meget liv. Tre år senere blev anlægget fjernet.

Mange af de arealer, hvor Nymølle Skærvefabrik og naboen Hedehusene Skærvefabrik gravede grus, er i dag tilsået med græs, buske og træer. På de ledige arealer har forskellige virksomheder etableret sig. Vejen markeret med rødt midt i billedet hedder i dag Beredskabsvej, og er den gamle vej ned i grusgraven, der ses på mange af de tidligere viste billeder og kort.

Læs historien om:
Helsingør - Hornbæk Banen