Lokomotivfabrikker

Esslingen
Maschinenfabrik Esslingen (vormals Emil Kessler), Esslingen, Tyskland
Retur til oversigt
Byen Baden i den sydlige del af Tyskland var i 1800-tallets første år blevet et attraktivt kursted for såvel tyskere som udlændinge, der ville lade op og nyde livet i den lille by i den nuværende delstat Baden-Würtemberg. Flere af Europas kendteste personligheder og kronede hoveder fandt i disse år vej til det naturskønne område, hvor de kunne nyde det skønne landskab, tage kurbade og ellers vandre kortere eller længere ture i det milde klima langt væk fra storbyernes larm og støj. Byens indbyggertal talte kun et par tusinde, da en af Tysklands kommende jernbanepionerer kom til verdenen i denne eksklusive kurby hen under sensommeren 1813. Emil Julius Carl Kessler blev født den 20. august 1813 i byen Baden, der siden 1931 har heddet Baden-Baden.

Tidlig Esslingen maskine
Originaltegning af et af Esslingens allerførste lokomotiver.

Som 24-årig overtog Emil Kessler sammen med kompagnonen Theodor Martiensen et mekanisk værksted i Karlsruhe omkring 30 kilometer nord for Baden. Værkstedet var blevet grundlagt i 1833 af Jakob Friedrich Messmer, men kun tre år efter grundlæggelsen besluttede han at sælge virksomheden til Kessler og Martiensen i 1836. Med baggrund i det allerede eksisterende værksted grundlagde de to kompagnoner året efter Maschinenfabrik von Emil Kessler & Theodor Martiensen i 1837. Fabrikationen af lokomotiver kom dog først på programmet efter nogle år, da de første planer om en jernbanestrækning i Baden-Würtemberg-området tog form og man derved øjnede muligheden for yderligere indtjening. Det var også på baggrund heraf, at man i december 1841 kunne aflevere fabrikkens første damplokomotiv ”Badenia” til den første badiske jernbane, der gik mellem Mannheim og Heidelberg. Faktisk var Maschinenfabrik von Emil Kessler & Theodor Martiensen en af de første tyske virksomheder, der tog fat på produktionen af damplokomotiver. Kun Borsig i Berlin og Maffei i München havde allerede bygget lokomotiver til de tyske jernbaner. På forholdsvis få år var det lykkedes de to initiativrige erhvervsfolk, at udvikle virksomheden i en særdeles gunstig retning, således at man i begyndelsen af 1840erne havde intet mindre end 800 ansatte.

I 1842 overtog Emil Kessler den anden halvpart af firmaet Maschinenfabrik von Emil Kessler & Theodor Martiensen, men kun få år efter kom Emil Kessler i økonomiske vanskeligheder da to store banker i Frankfurt am Main gik konkurs i slutningen af 1847. Emil Kessler havde på dette tidspunkt grundlagt endnu en virksomhed, nemlig Maschinenfabrik Esslingen og han forsøgte i første omgang at få ordnet sagerne således, at Maschinenfabrik Esslingen overtog værkstedet i Karlsruhe. Kesslers planer mislykkedes dog og han havde praktisk talt allerede mistet grebet om fabrikken i Karlsruhe, da redningsaktionen af hans første virksomhed lykkedes den 20. juli 1848, da Aktiengesellschaft Maschinenfabrik Carlsruhe blev grundlagt. Aktiengesellschaft Maschinenfabrik Carlsruhe var grundlagt på resterne af Maschinenfabrik von Emil Kessler & Theodor Martiensen. Kun få år efter blev virksomheden overtaget af den badiske regering.

Nyt eventyr i Esslingen
I 1845 var jernbanenettet også nået til Esslingen – en lille by ved Neckarflodens bred kun få kilometer fra Stuttgart. I løbet af 1800-tallets første årtier var byen blevet en rigtig industriby og dette tog for alvor til da jernbanen kom til byen. En af de personer, som opdagede mulighederne i Esslingen, var Emil Kessler. Den 13. marts 1846 havde han indgået en kontrakt med de würtembergske statsbaner om levering af lokomotiver til rigets første jernbane og da det var et krav, at lokomotiverne skulle bygges indenfor rigets grænser blev grundstenen til virksomhedskomplekset i Esslingen lagt den 4. maj 1846 – kun få meter fra Neckarfloden. Emil Kessler var kendt for sin grundige planlægning og da det nye fabrikskompleks skulle opføres havde han planlagt alt til mindste detalje, således at man allerede et års tid efter grundstensnedlæggelsen kunne overdrage fabrikkens første lokomotiv ”Esslingen” til Königlich Württembergische Staats-Eisenbahnen den 8. oktober 1847.

Det var imidlertid ikke kun lokomotiver som fabrikken skulle bygge til den første württembergske jernbane, men også person- og godsvogne samt andet jernbanemateriel. Også det udenlandske marked havde virksomheden fået fat i. Maschinenfabrik Esslingens held var, at Emil Kessler allerede havde et netværk indenfor jernbanesektoren som følge af sit engagement i Karlsruhe-fabrikken. Således kunne Esslingen i 1848 levere de første lokomotiver bygget til et jernbaneselskab i udlandet. Den første udenlandske kunde var det italienske jernbaneselskab Kejser Ferdinands Nordbane, som fik leveret lokomotiverne ”Orion” og ”Lucifer”. Men også lande som Schweiz, Østrig, Frankrig og Ungarn fik bygget damplokomotiver hos Maschinenfabrik Esslingen i årene omkring 1850. Et af de lokomotiver som blev bygget af Maschinenfabrik Esslingen i disse år var det franske damplokomotiv Midi 316 med byggenummer 306, som leveredes i 1856. Dette lokomotiv er i dag bevaret på det franske jernbanemuseum, Musée Français du Chemin de Fer, og er det ældst bevarede Esslingen-lokomotiv.

Lokomotiver til Danmark
Det var ikke udelukkende syd- og centraleuropæiske lande som i 1800-tallets midte opdagede mulighederne i de damplokomotiver, som Maschinenfabrik Esslingen kunne levere. Også længere mod nord – i Danmark – havde man hos det private Sjællandske Jernbane-Selskab fået øjnene op for fabrikken ved Neckarflodens bred. Samarbejdet mellem det Sjællandske Jernbane-Selskab og den tyske virksomhed startede i 1858 med leveringen af Loke-klassen (senere DSB Gs) og lokomotivet H. C. Ørsted og fortsatte successivt gennem de følgende årtier. En medvirkede faktor til at samarbejdet varede så længe skal måske ses i lyset af, at sønnen til det Sjællandske Jernbane-Selskabs maskinmester, Otto Busse, en overgang arbejdede ved Maschinenfabrik Esslingen.

Uanset hvordan samarbejdet mellem de to parter kom i stand, så var leveringen af de første lokomotiver starten på et årelangt samarbejde de to parter i mellem. I løbet af de 31 år samarbejdet fungerede, leverede den tyske virksomhed intet mindre end 66 lokomotiver og 47 tendere til det Sjællandske Jernbane-Selskab. Ikke mindst den rimelige pris, som Maschinenfabrik Esslingen skulle have for leveringen af lokomotiverne, var en medvirkende årsag til at samarbejdet holdt sig gennem flere årtier. Det Sjællandske Jernbane-Selskab lod så at sige Maschinefabrik Esslingen få frie hænder ved udviklingen af nye lokomotivtyper til de sjællandske jernbanestrækninger. Kun i de tilfælde, hvor Maschinefabrik Esslingens ordrebog var fyldt op med andre ordrer og hvor man kunne forvente en længere leveringstid, fik andre lokomotivproducenter mulighed for levering af lokomotiver. Samarbejdet mellem de danske statslige jernbaner og Maschinenfabrik Esslingen varede helt frem til 1903, hvor lokomotivet C 705 blev leveret.

Det tætte samarbejde og den store mængde lokomotiver som den tyske virksomhed leverede til de danske jernbanestrækninger har betydet, at nogle af de ældst bevarede Esslingen-lokomotiver i dag findes i Danmark. Også de Jysk-Fynske jernbaner (JFJ) fik i midten af 1870erne leveret lokomotiver fra Esslingen og netop et af disse lokomotiver – JFJ G 78 senere DSB G 78 – leveret i 1875 er i dag det tredjeældste Esslingen-lokomotiv, der eksisterer. På fjerdepladsen kommer det sjællandske lokomotiv SJS C 46 – senere DSB Cs 246 – leveret i 1876. Dette lokomotiv har i øvrigt byggenummer 1500. Også det lokomotiv som fik byggenummer 3000 er i dag bevaret hos Danmarks Jernbanemuseum. Det drejer sig om DSB K 563 leveret til de danske statsbaner i 1899.

Men også mindre danske privatbaner anskaffede lokomotiver fra Maschinenfabrik Esslingen. En af disse var Kalvehavebanen på Sydsjælland, der i 1897 fik leveret lokomotivet KB 1 – senere DSB N 186, som i dag er bevaret på Lolland.

Chok, succes og ekspansion
Det var imidlertid ikke kun damplokomotiver som Maschinenfabrik Esslingen omkring midten af 1800-tallet havde på produktionsprogrammet. Således påbegyndte man i 1850 også bygningen af dampskibe til brug på Bodensee, Donau og Neckar – og netop ved denne produktion var den nære beliggenhed ved Neckarfloden en klar fordel. Også bygning af broer/viadukter blev føjet til den brede palet af områder, hvor virksomheden gjorde sig gældende. Et af de mere kendte Esslingen-bygningsværker er den 650 meter lange og meget imposante König-Wilhelm-Viadukt over Neckarfloden nær Stuttgart-Münster fra 1896. Men derudover produceredes også allehånde større og mindre produkter såsom kraner, dampkedler og vandværker.

Gennem årene havde Emil Kessler arbejdet hårdt for fabrikken og for at tilkæmpe sig markedsandele i den stadigt stigende konkurrence med andre virksomheder. Det store arbejdspres medførte at han den 16. marts 1867 fik et hjerteslag. Emil Kesslers død var naturligvis et stort chok – ikke mindst fordi han kun var 53 år gammel. Imidlertid valgte man i familien Kessler, at lade den ældste søn, Emil, overtage virksomhedens ledelse.

Emil Kessler jun. kunne allerede året efter fejre en stor triumf, da man fra Det britiske Imperiums koloni, Indien, modtog en større ordre på 20 damplokomotiver til jernbanestrækningen mellem Calcutta-Delhi. Også det russiske rige blev en af virksomhedens største kunder. Således aftog de russiske jernbaner intet mindre end 55% af Maschinenfabrik Esslingens produktion af damplokomotiver i perioden 1877-1881.

Hos konkurrenten Deckar i den tyske by Cannstatt oplevede man i 1870erne røde tal på bundlinien. Det begyndte at se alvorligt ud for den ellers succesrige fabrik, som havde fremstillet banegårdshallerne til blandt andet de berlinske banegårde Alexanderplatz og Schlesischer Bahnhof. Situationen for den tidligere så succesrige fabrik betød, at man i 1882 måtte opgive og virksomheden blev solgt til konkurrenten Maschinenfabrik Esslingen, der førte virksomheden videre som en filial i Cannstatt.

Også i Italien gjorde Maschinenfabrik Esslingen sig gældende, da man i 1887 sammen med det italienske selskab Officine Mecchaniche Saronno i 1887 grundlagde en ny virksomhed i Mailand-området. Filialen i Italien blev en stor succes og leverede også materiel til danske jernbaner. I 1918 – kort før krigsafslutningen – solgte Maschinenfabrik Esslingen sin andel af den italienske filial.

Et nyt århundrede
Det nye århundrede var lig med fremgang for den tyske virksomhed. Således blev der i 1908 investeret i en større grund i Esslingen-Mettingen, således at man kunne udvide den ekspanderende virksomhed. En af de første bygninger som opførtes var en helt ny administrationsbygning i 1910. I 1913 var der beskæftiget omkring 4500 arbejdere hos Maschinenfabrik Esslingen. Også efter at en stor del af de tyske jernbaner i 1920 var blevet slået sammen til et stort selskab – Deutsche Reichsbahn – leveredes lokomotiver og vogne til de nye rigsbaner. Det var også i disse år, at virksomheden for alvor fik gang i produktionen af diesel- og ellokomotiver.

Fabrikken i Esslingen ca. 1920
Luftfoto af fabrikken i Esslingen ca. 1920.

Anden verdenskrig fik naturligvis også følger for Maschinenfabrik Esslingen, der i 1944 blev stærkt beskadiget efter allierede bombeangreb. Ikke mindst den store vognhal blev slemt medtaget ved en af disse aktioner. I løbet af foråret 1945 – nærmere bestemt den 22. april – var krigen rykket særdeles tæt på Esslingen og netop denne dag besatte amerikanske tropper det stærkt ødelagte virksomhedskompleks ved Neckarfloden. I første omgang forbød de amerikanske tropper videre arbejde med de lokomotiver som var under produktion, men efter et par uger blev der givet tilladelse til at færdiggøre de 11 lokomotiver af typen Baureihe 42ÜK, som man havde under bygning.

Først i 1946-47 leveredes de første nybyggede lokomotiver efter krigen. Det drejede sig om 12 elektriske lokomotiver – de såkaldte Trümmerlokomotiven – til Stuttgarter Strassenbahnen. Et af disse lokomotiver er i dag bevaret hos Stuttgarter Historische Strassenbahnen i Stuttgart-Zuffenhausen. I de følgende årtier byggedes på fabrikken en meget stor mængde jernbanemateriel til de vesttyske jernbaner. Det drejede sig blandt andet om vogne til eksprestog, men også rangerlokomotiver af typen V 60 fra midten af 1950erne.

Produktionen af damplokomotiver fortsatte helt frem til den 21. oktober 1966, da det allersidste lokomotiv kunne overdrages til de indonesiske jernbaner. Kun et år tidligere havde Gutehoffnungshütte, som på dette tidspunkt ejede Maschinenfabrik Esslingen valgt at sælge virksomheden til Daimler-Benz AG. Maschinenfabrik Esslingen eksisterer den dag i dag, men dog kun som udlejnings- og grundejerselskab.
(LC)

Byggenummer År Enhed Tegning
3921858SJS G 17SJS G 17
3931858SJS G 18SJS G 18
3941858SJS G 19SJS G 19
4241858SJS H.C.ØrstedSJS H.C.Ørsted
6251863SJS E 20SJS E 20
6261863SJS E 21SJS E 21
6271863SJS E 22SJS E 22
6281863SJS E 23SJS E 23
6291863SJS E 24SJS E 24
6301863SJS E 25SJS E 25
6551864SJS G 16SJS G 16
6561864SJS E 26SJS E 26
6571864SJS E 27SJS E 27
7331866SJS E 28SJS E 28
7341866SJS E 29SJS E 29
7351866SJS E 30SJS E 30
7361866SJS G 15SJS G 15
10231870SJS E 31SJS E 31
10241870SJS E 32SJS E 32
10251870SJS E 33SJS E 33
10261870SJS E 34SJS E 34
10271870SJS E 35SJS E 35
11831872FB 1FB 1
11841872FB 2FB 2
11851872FB 3FB 3
13111873SJS H 64SJS H 64
13441874FB 4FB 4
13451874FB 5FB 5
13461874FB 6FB 6
13471874FB 7FB 7
14161875SJS C 9SJS C 9
14171875SJS C 14SJS C 14
14181875SJS C 41SJS C 41
14191875SJS C 42SJS C 42
14201875SJS C 43SJS C 43
14211875SJS C 44SJS C 44
14221875SJS C 45SJS C 45
14401875JFJ G 78JFJ G 78
14411875JFJ G 79JFJ G 79
14421875JFJ G 80JFJ G 80
14431875JFJ G 81JFJ G 81
14441875JFJ G 77JFJ G 77
14551875SFJ 1SFJ 1
14561875SFJ 2SFJ 2
14971876SJS A 1SJS A 1
14981876SJS A 2SJS A 2
14991876SJS A 3SJS A 3
15001876SJS C 46SJS C 46
15011876SJS C 47SJS C 47
15081876SFJ 3SFJ 3
15091876SFJ 4SFJ 4
15101876SFJ 5SFJ 5
15111876SJS H 65SJS H 65
16161877SJS C 6SJS C 6
16171877SJS C 8SJS C 8
16181877SJS C 48SJS C 48
16191877SJS A 4SJS A 4
17481879SJS B 56SJS B 56
17491879SJS B 57SJS B 57
17501879SJS B 58SJS B 58
17511879SJS B 59SJS B 59
17521879SJS B 60SJS B 60
17881880SJS H 66SJS H 66
18381881RFB 6RFB 6
18391881RFB 7RFB 7
18401881RFB 8RFB 8
18411881SFJ 9SFJ 9
18911882NFJ 1NFJ 1
18921882NFJ 2NFJ 2
19561883SJS F 7SJS F 7
19571883SJS F 10SJS F 10
19581883SJS F 11SJS F 11
19591883SJS F 49SJS F 49
19601883SJS F 50SJS F 50
20031883JFJ P 103JFJ P 103
20041883JFJ P 104JFJ P 104
20051883JFJ P 105JFJ P 105
20061883JFJ P 120JFJ P 120
20071883JFJ P 121JFJ P 121
20081883JFJ P 122JFJ P 122
20161883SJS H 67SJS H 67
20171883SJS H 68SJS H 68
20181883SJS F 51SJS F 51
20191883SJS F 52SJS F 52
20201883SJS F 53SJS F 53
20751884SJS H 69SJS H 69
20761884SJS H 70SJS H 70
20821884FB 8FB 8
21341885SJS F 54SJS F 54
21351885SJS F 55SJS F 55
21361885SJS F 61SJS F 61
21371886DSB N 180DSB N 180
21381886DSB N 181DSB N 181
21391886DSB N 182DSB N 182
21401886DSB N 183DSB N 183
21411886DSB N 184DSB N 184
21421886DSB N 185DSB N 185
23141889SFJ 10SFJ 10
23151889SJS B 80SJS B 80
23161889SJS B 81SJS B 81
23591889SJS H 82SJS H 82
23601889SJS H 83SJS H 83
23611889SJS H 84SJS H 84
24331891SFJ 11SFJ 11
28741897KB 1KB 1
28751897KB 2KB 2
28761897KB 3KB 3
28871897LJ 9LJ 9
28881897LJ 10LJ 10
29131897DSB K 521DSB K 521
29141897DSB K 522DSB K 522
29151897DSB K 523DSB K 523
29161897DSB K 524DSB K 524
29171897DSB K 525DSB K 525
29181897DSB K 526DSB K 526
29191897DSB K 527DSB K 527
29201897DSB K 528DSB K 528
29211897DSB K 529DSB K 529
29221897DSB K 530DSB K 530
29231897DSB K 531DSB K 531
29241898DSB K 532DSB K 532
29251898DSB K 533DSB K 533
29261898DSB K 534DSB K 534
29271898DSB K 535DSB K 535
29281898DSB K 536DSB K 536
29291898DSB K 537DSB K 537
29301898DSB K 538DSB K 538
29311898DSB K 539DSB K 539
29321898DSB K 540DSB K 540
29891898DSB K 552DSB K 552
29901898DSB K 553DSB K 553
29911898DSB K 554DSB K 554
29921898DSB K 555DSB K 555
29931898DSB K 556DSB K 556
29941898DSB K 557DSB K 557
29951898DSB K 558DSB K 558
29961898DSB K 559DSB K 559
29971898DSB K 560DSB K 560
29981899DSB K 561DSB K 561
29991899DSB K 562DSB K 562
30001899DSB K 563DSB K 563
30011899DSB K 564DSB K 564
30021899DSB K 565DSB K 565
32451903DSB C 701DSB C 701
32461903DSB C 702DSB C 702
32471903DSB C 703DSB C 703
32481903DSB C 704DSB C 704
32491903DSB C 705DSB C 705
33801906LJ 11LJ 11
35281909LJ 12LJ 12
49761951SJ V3 5SJ V3 5
49771952SJ V3 6SJ V3 6
49781952SJ V3 7SJ V3 7
49791952SJ V3 8SJ V3 8
49801952SJ V3 9SJ V3 9
49811952SJ V3 10SJ V3 10
49821952SJ V3 11SJ V3 11
49831952SJ V3 12SJ V3 12
49841952SJ V3 13SJ V3 13
49851952SJ V3 14SJ V3 14
49861952SJ V3 15SJ V3 15
49871952SJ V3 16SJ V3 16
49881952SJ V3 17SJ V3 17
49891952SJ V3 18SJ V3 18
49901952SJ V3 19SJ V3 19
49911952SJ V3 20SJ V3 20
49921952SJ V3 21SJ V3 21
49931952SJ V3 22SJ V3 22
49941952SJ V3 23SJ V3 23
49951952SJ V3 24SJ V3 24
49961952SJ V3 25SJ V3 25
49971952SJ V3 26SJ V3 26
49981952SJ V3 27SJ V3 27
49991952SJ V3 28SJ V3 28
50001952SJ V3 29SJ V3 29
50661953SJ V3 32SJ V3 32
50671953SJ V3 33SJ V3 33
50681953SJ V3 34SJ V3 34
50691953SJ V3 35SJ V3 35
50701953SJ V3 36SJ V3 36
50821953Surahammar lokSurahammar lok
51041953Munkedal lokMunkedal lok
51051953SJ V3 37SJ V3 37
51061953SJ V3 38SJ V3 38
51071953SJ V3 39SJ V3 39
51081953SJ V3 40SJ V3 40
51091953SJ V3 41SJ V3 41
51101953SJ V3 42SJ V3 42
51111953SJ V3 43SJ V3 43
51121953SJ V3 44SJ V3 44
51131953SJ V3 45SJ V3 45
51141953SJ V3 46SJ V3 46
51151953SJ V3 47SJ V3 47
51161954SJ V3 48SJ V3 48
51171954SJ V3 49SJ V3 49
51181954SJ V3 50SJ V3 50
51191954SJ V3 51SJ V3 51
51201954SJ V3 52SJ V3 52
51211954SJ V3 53SJ V3 53
51221954SJ V3 54SJ V3 54
51231954SJ V3 55SJ V3 55
51241954SJ V3 56SJ V3 56
51671957DB V60 326DB V60 326
51681957DB V60 327DB V60 327
51691957DB V60 328DB V60 328
51701957DB V60 329DB V60 329
51711957DB V60 330DB V60 330
51721957DB V60 331DB V60 331
51731957DB V60 332DB V60 332
51741957DB V60 333DB V60 333
51751957DB V60 334DB V60 334
51761957DB V60 335DB V60 335
51771957DB V60 336DB V60 336
51781957DB V60 337DB V60 337
51791957DB V60 338DB V60 338
51801957DB V60 339DB V60 339
51811957DB V60 340DB V60 340
51821957DB V60 341DB V60 341
51831957DB V60 342DB V60 342
51841957DB V60 343DB V60 343
51851957DB V60 344DB V60 344
51861957DB V60 019DB V60 019
51871957DB V60 020DB V60 020
51881957DB V60 021DB V60 021
52601959DB V60 891DB V60 891
52611959DB V60 892DB V60 892
52621959DB V60 893DB V60 893
52631959DB V60 894DB V60 894
52641959DB V60 895DB V60 895
52651959DB V60 896DB V60 896
52661959DB V60 046DB V60 046
52671959DB V60 047DB V60 047
52681959DB V60 048DB V60 048
52691959DB V60 049DB V60 049
52701959DB V60 042DB V60 042
52711959DB V60 043DB V60 043
52721959DB V60 044DB V60 044
52731959DB V60 045DB V60 045
52901962DB V100 1354DB V100 1354
52911962DB V100 1355DB V100 1355
52921962DB V100 1356DB V100 1356
52931962DB V100 1357DB V100 1357
52941962DB V100 1358DB V100 1358
52951962DB V100 1359DB V100 1359
52961962DB V100 1360DB V100 1360
52971962DB V100 1361DB V100 1361
52981963DB V100 1362DB V100 1362
52991963DB V100 1363DB V100 1363
53001963DB V100 1364DB V100 1364
53011963DB V100 1365DB V100 1365
Veterantog kalender
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg
Utvecklingstendenser danska och norska fjärrtåg

Tomas Larsson har udarbejdet denne rapport på svensk (i PDF-format) om udviklingen og anvendelsen af fjerntog i Danmark og Norge med hovedvægten på lyntog og IC3-tog.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak