Hej.

Jeg har i nogen tid haft et indlæg om vores hobby liggende i skuffen - og jeg har ikke rigtigt kunnet tage mig sammen til at offentliggøre det - men jeg synes, det trænger sig mere og mere på at få gang i en konstruktiv debat om hvordan man bedst muligt fremmer vores hobby - så her kommer den altså. Jeg vil lige tilføje, at indlægget er skrevet lige efter starten af "forum" - jeg er ikke helt så "naiv" længere, som indlægget giver udtryk for :

Jeg har med forundring fulgt med i debatten om veteranbanekørsel – og vedligeholdelsen af materiellet. Jeg var så naiv, at jeg troede da ”bare” alle havde en fælles interesse i at bevare så meget som muligt og at kunne køre så meget veterantogskørsel som muligt flest mulige steder i Danmark.
Men ved nærmere eftertanke, kan jeg godt se, at det VAR naivt. Alle andre steder i livet – hvad enten vi taler om arbejde eller fritidsinteresse, er der forskellige interesser, holdninger, ambitioner, som kommer til udtryk. Så naturligvis også her.
Jeg vil med det samme kraftigt understrege, at jeg ikke er tilknyttet nogen form for veteranbaneklub eller gruppering (bortset fra et rimeligt passivt medlemskab af DJK), så hvad jeg nu skriver, står 100% for egen regning.
Derimod er jeg en flittig læser af jernbanen.dk.
Jeg har fuld forståelse for, at der rundt omkring er folk, som har knoklet for at skabe mulighed for at kunne køre veteranbane i større eller mindre målestok – og at man slider og slæber med at istandsætte det ”gamle skrammel”, som de fleste af os holder så meget af. Også, at nogen kan få et specielt forhold til den vogn eller trækkraft, som de har gået og puslet med i årevis. Jeg har stor respekt for dem, som orker og har mulighed for at bruge mange timer og penge på dette.
Men – som vi alle ved – hænger hverken penge eller brugbare jernbanestrækninger, for ikke at tale om frivillig arbejdskraft - på træerne. Og med de nuværende krisetider, bliver det bestemt ikke bedre fremover.
Jeg tror derfor, at Danmark simpelthen er for lille til mange små veteranbaneklubber. Man læser jo om det ene sted efter det andet, hvor der ikke længere kan køres veteranbane, hvor nedlagte jernbanestrækninger, som kunne være potentielle veteranbaner, nu fjernes helt (efter at de har fået lov til at ligge uvirksomme i op til omkring 40 år – egentlig utroligt, at de har fået lov til det!). Man læser om, at diverse restaureringsprojekter går i stå på grund af penge- eller personalemangel, materiel får lov til at stå ude og forfalde osv, osv.
Jeg tror i høj grad, det drejer sig om at samle kræfterne om færre projekter, færre steder, hvor man vil køre veterantog – og så virkelig gøre en indsats for at få gennemført de udvalgte projekter.
Det kræver flere ressourcer og solide organisationer at hamle op med politikere og bevilligende myndigheder, hvis man skal have held til at få gennemført noget.
Egentlig skulle man måske nøjes med en enkelt organisation, som både omfattede DJK, DSB museumstog og de mindre klubber – men det er måske for stort et skridt? Så 2 foreninger, da!? Jeg kender ikke til organiseringen af DSB Museumstog - gives der nogen form for statsligt tilskud, som kunne besværliggøre en sammenslutning med de øvrige klubber?

Det behøver jo ikke gå ud over det, som man rundt omkring har gang i diverse småprojekter – bare man i nogen grad koordinerer, hvad der arbejdes på.
Man skal naturlig vis ikke bare standse lokale initiativer. Det er vigtigt, at folk fortsat brænder for deres egne projekter. Men det er efter min mening bare vigtigt, at man har en stærk organisation i ryggen, som kan sørge for plads til at køre og opbevare materiel samt skaffe tilstrækkelige økonomiske midler.
En anden fordel ved at have færre og større organisationer kunne være, at man måske havde større mulighed for at gøre mere ud af at reklamere for klubbernes virksomhed – og dermed få mere betalende publikum.
Det er dejligt, at der i Danmark er bevaret 3 DSB K maskiner – og at de oven i købet kan køre alle 3. Men det havde vel egentlig været lidt sjovere, hvis der i stedet havde været 3 forskellige køreklare maskintyper? Sådan noget kunne man måske passende koordinere mere centralt. Ikke sådan at forstå, at man skal standse initiativer, hvor folk brænder for netop DEN maskine. Men nogle gange kunne man måske overveje, om det ikke var lige så interessant at få gang i en D-maskine eller måske en P-maskine og så måske nøjes med 1 eller 2 K maskiner. Man skal naturligvis stadig så vidt muligt bevare alt bevaringsværdigt materiel.
Nogen går meget op i, at materiellet restaureres så historisk korrekt som muligt. Det er jeg for så vidt enig i. Men jeg synes hellere, man skulle indgå nogle små kompromisser, hvis det er det, der skal for at få materiellet ud at køre, så fred være med det. Hvis det kommer så vidt som at begynde at oliefyre nogle af de gamle damplokomotiver – eller lave nye helsvejsede kedler til dem - så synes jeg måske nok, grænsen er overskredet. Det må komme an på en nøje overvejelse i det enkelte tilfælde. Men det er ikke konstruktivt at slå hinanden oven i hovedet med om man er ”pernittengryn” overfor det historiske – eller om man er ligeglad.
Det er faktisk forstemmende at opleve de til tider ret ophidsede diskussioner, der foregår her på forum. Der ryger opfattelser om ”skrankepaver”, ”amatører” og meget andet mindre flatterende gennem luften (jeg ved ikke lige, om jeg bruger de rigtige udtryk her, men det er noget i den retning, jeg har fornemmet?). En del interne halvt uudtalte og indforståede beskyldninger, som os udenforstående kun vagt kan fornemme hvad drejer sig om.

UPS - indlægget bliver for langt - I får resten om et øjeblik.