Jeg var togbetjent og togfører ved DSB fra 1. februar 1980 og til efteråret 1986 i København, Aarhus og Aalborg. De sidste år var jeg tillidsrepræsentant ("områdegruppeformand") for togpersonalet i Aalborg og en af mine opgaver i den anledning var at forhandle togenes bemanding på strækningen Frederikshavn-Fredericia (togpersonalet i Aalborg kunne ikke uden overtrædelse af arbejdstidsreglerne nå at køre til stationer øst for Fredericia på én arbejdsdag).

Togenes bemanding forhandledes to gange om året og det skete forud for køreplanskift. Der forhandledes særskilt for hhv øst- og vestområdet. Forhandlingerne for vestområdet fandt typisk sted i Fredericia. Under mødet i Fredericia forhandledes alle strækninger under ét med deltagelse af tillidsrepræsentanter fra samtlige togpersonaledepoter i vestområdet.

På det tidspunkt, jeg forhandlede, bestod kørslen typisk af lokotrukne Intercitytog med 5-9 vogne, MA-lyntog og MR-tog.

Der var ikke på det tidspunkt nogle nedskrevne regler for, hvad bemandingen skulle være. Men der var oftest tale om, at bemandingen blev fastsat ud fra passagerantal, vognantal og antal udskrevne togbilletter. Et ”tyndt” besat IC-tog med 5 vogne (A+B+Bk+B+B) kunne nøjes med togføreren som bemanding, medens et tilsvarende 5-vogns tog fyldt med passagerer kunne have både togfører og togbetjent.

Antallet af udskrevne togbilletter var nogle gange ”skyld” i at der blev medgivet en ekstra togbetjent. Det skete typisk, hvis toget havde et højt passagertal, mange standsninger over en kortere strækning og standsede ved standsningssteder uden åbent billetsalg. Til at imødegå behovet for at medgive en ekstra togbetjent fandtes der såkaldte ”blokbilletter”, som var meget hurtige for togpersonalet at udstede, idet disse billetter kun skulle ”udfyldes” ved at togføreren ”klippede” blokbilletten med sin ”Makomattang”, der angav dato og tognummer. I ”min” tid fandtes der blokbilletter for strækningen Hammerum-Herning, hvor der i visse tog var mange påstigende passagerer og få minutter til at udstede billetter.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen