Derudover var sikkerheden i ansættelsen også betydelig bedre end andre steder. Tænk bare på, at man fik tre års ventepenge, hvis uansøgt afsked kom på tale.

..... og hvis anden passende stilling ikke kunne anvises, fik man "strakspension" efter de 3 år.

Dette gjaldt dog (i parentes bemærket) ikke for privatbanetjenestemænd; de havde ikke denne "pensionsret", men måtte affinde sig med, at pensionen i givet fald blev "opsat", indtil den ordinære pensionsalder nåedes.

Under alle omstændigheder måtte man som tjenestemand leve med, at "livslønnen i aktiv tjeneste" var mindre end andre ansættelsesgruppers tilsvarende livsløn.

M.v.h.
Niels