Birgitte Borup har et indlæg fra i lørdags i Berlingske...

Jeg er ved at være træt at uinformerede indlæg som fru Borups. Bortset fra hun har ret i den dårlige service, så er det ikke en salgsvogn der er brug for, men 80'ernes bemandede kiosk. Til nød kunne noget automat-cirkus fungere bortset fra at man så ikke kan få øl/vin eller anden alkohol. Man skal som bekendt være mindst 16, men det er vi en del der er. Det kan automaten bare ikke se. Lune retter er også et problem med automater. Hvem vil ikke gerne have en panini med en dåse kølig hvidvin?

Resten af hendes brok er tåbeligt. DSB er ikke dyr. Jeg rejser fra Kokkedal til Kolding ca. fire gange om året. Da jeg med et vis præcision ved hvornår jul, påske og mors fødselsdag falder, så køber jeg en Orange billet. Den koster ca. kr. 100 per vej. Det kan jeg end ikke komme over Storebælt en gang for i min bil. Fjernbus er en joke for jeg skal rejse (med DSB!) for at få fat i en og den er endda normalt dyrere.

Fru Borup har heller ikke fattet en brik af elektrificeringen. Den blev altså besluttet af folketinget i 1979 for derefter at blive saboteret gentagende gange politisk af stort set samtlige partier. DSB er uden skyld i det udover at ledelsen er/var nogle nokkefår, der ikke kan slå i bordet.

Der er da plads til forbedringer i DSB, specielt vedligehold af materiel er under al kritik. Beskidte, ramponerede tog er det normale efterhånden. Mange Kystbanetog har så slidte sæder at det pinligt. Ikke pga. hærværk men simpelt slid så der næsten er hul i sædestoffet. Nakkestøtterne har givet op for år siden og faldet ned til skulderbladene. Det er for ringe.