Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

hjælp til min hovedopgave (Generelt)

af Steff, 11/5 2019, 17:20 (1812 dage siden) @ Alina87

Kære Anne

Jeg kan ikke læse om det er en selvpåtaget opgave eller et ønske fra ejerne, som du skal udarbejde inden den 22. maj 2019.
For at være bare lidt realistisk, har du har påtaget dig – eller blevet bedt om - en i mine øjne fuldstændig urealistisk opgave og især tidshorisonten er jo fuldstændig håbløs og amatøragtig sat (undskyld).

Jeg har selv været med til renoveringen af jernbanemuseets sovevogn, der blev færdig for et par år siden. Tidshorisonten var ca. 5 år med næsten kontinuerligt arbejder et par dage ugentligt undtagen i ferieperioder mv. (op til ca. 60 mandtimer ugentligt).

Jeg var bl.a. ansvarlig for det historiske, tilsidst PO på projektet, samt at være med til indkøb af reservedele i udlandet. Den praktiske gennemførelse blev dels foretaget af professionelle (bl.a. asbest renovering samt diverse sikkerhedsmæssige arbejder med hjul og bogier), mens resten blev udført af pensionerede tidligere professionelle (mange faggrupper) håndværkere med et mangeårigt kendskab til jernbanemateriel. Yderligere blev en del arbejder købt ”ude i byen”. Sidst men ikke mindst, var arbejdsfaciliteter, tilgang til materialer og økonomi iorden og tilstede ved arbejdets begyndelse. Alene det at økonomien på daværende tidspunkt ikke umiddelbart var et problem gjorde, at det var et realiserbart projekt.

Hvis IKKE ejerne af Bcm liggevognen allerede nu har gennemgået vognen fuldstændigt fra A til Z og derfra udfærdiget en rapport med mål, delmål, estimere materialeforbrug, økonomi og tidshorisont, kan du godt glemme alt om den tidshorisont du har påtaget dig eller bedt om, jeg vil tillade mig at skrive med de informationer du her har givet, urealiserbart.

Det du KAN gøre er – hvis ønsket er en renovering af vognen – er at rette en officiel henvendelse til Danmarks jernbanemuseum og høre om de har mulighed for at hjælpe med nogle økonomiske absolut ca. nøgletal i.f.m. sovevognsprojektets gennemførelse. Alene mandtimer forbrugt (frivillige) er enorme.
Sidst, jeg kender ikke status på bl.a. udskillelse af vognmateriel, men det kunne da være at museet kunne hjælpe på en eller anden måde.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Renoveringen af ældre jernbanemateriel er prisværdigt og dit engagement dejligt og tak for det.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak