Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Forbedringer til s-tog (Generelt)

af mpp, 4/7 2019, 20:27 (1758 dage siden) @ KKLD

Man kan vel groft sagt arbejde med længden af tog, frekvensen af tog og togenes ruter og så se på hvordan kapaciteten kan fordeles. Ruterne skal forbindes nord-syd og her er frekvens og togenes længder de største ting der bliver parret – så togene nordpå er omtrent lige belagt som ruterne sydpå. Det er let nok at skifte så det giver ikke mening at tænke på om linje B kører videre til Farum eller Holte ift passagerflow gennem røret. I røret har man en grænse for frekvensen og hele systemet har en kapacitetsgrænse ift hvor mange tog der er til rådighed. Der er ikke nogen grund til at lade ringbanens tog fortsætte mod nord, da de fleste derfra skal til stationerne i røret.

Man har skruet frekvensen i vejret og samtidig er der flere påstigere på s-togene. Når man på ringbanen kører med SA i stedet for SE har man fordoblet kapaciteten i det system, men den kapacitet er nu ikke til rådighed i resten af systemet. Man kan øge kapaciteten på ydertidspunkter, men det koster. Det største man kan gøre er vel at bestille nogle flere tog – enten kan man bestille en mellemserie som 3. generations s-togene. Man kan også, når man begynder at modtage næste generations s-tog, vente med at udrangere de nuværende så det samlede antal tog øges.

Af andre forslag vil meget være småjusteringer her og der. Man kan selvfølgeligt løbende se på hvordan hver enkel station bliver lavet bedre, bygge nye stier på tværs af banen eller se på, om man kan lave mere cykelparkering ved stationerne eller lignende. En del af det vil dog koste nogle penge (hvilket nye tog givetvist også gør). En anden ting ville være at udvide brandet så f.x. kystbanen også blev kaldt s-tog og fik et "s-togsprodukt", dog uden at ændre noget teknisk. Det er dog svært at se det løfte den offenlige transport i hovedstaden, da det allerede er koordineret. Det kunne måske give noget pondus når man kan køre til Køge med regionaltog, hvis man kan få færre passagerer på Køge Bugt banen, men det er spekulation.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

På Sporet Af 2022

På Sporet Af 2022. Pris 240 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak