Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nye fotos Berlin 2019 (m.b. + Links) (Jernbanen i dag)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 26/8 2019, 21:15 (1707 dage siden) @ mpp

Der er mange forskellige perronhøjder (og ditto længder) i Europa. I Tyskland er der tre gængse: 380 mm 550 mm og 760 mm. I Danmark ligger vi mellem 230 og lidt over 1.000 mm (liste kan findes i BDKs netredegørelse)
Dobbeltdækkervognene er godkendte til alle perronhøjder, og på vogne med høj indstigning (vognbund 1.050 mm) er der et foldetrin, således at man altså ikke skal træde 50 cm op i vognen i eet skridt,

PRM regler gør, at vogne med lav indstigning (vognbund 600 mm) kan godkendes på alle perronhøjder, men det er en smule bøvlet med 600 mm lav indstigning på 760 mm perromer, hvorfor en serie DD vogne (med tilhørende motorvogne) er leveret med lavgulv i 730 mm højde (BR 446) - disse vogne kan iøvrigt genkendes ved at vinduet på øverste etage over dørene kun er i halv højde.

Styrevogne har fået PRM toiletter fordi dette manglede i togstammerne og derfor fik de lavgulvs indstigning. Motorvognene er forkortede styrevogns-vognkasser, og har derfor også lav indstigning.

Siden 2010 er der til DB leveret
46 styrevogne (lav indstigning)
152 motorvogne (lav indstigning)
209 vogne med høj indstigning
164 vogne med lav indstigning

Derudover er der pt 69 vogne med høj indstigning og 19 styrevogne med lavindstigning under levering til DB Fernverkehr.
Ialt 657 enheder. Af disse er de 89 stk med 730 mm indstigning.

LNVG (Metronom) får leveret 12 vogne (inkl to styrevogne) i 2020 - alle disse får 730 mm indstigningshøjde, da det har givet lidt bøvl med 760 mm perroner og 600 mm vognhøjde

En vogn med høj indstigning har 16-20 siddepladser mere, end en vogn med lav indstigning.

Mvh
Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak