Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Levering af Desiro-tog til Lemvigbanen (Generelt)

af andersj, Aalborg, 21/11 2020, 01:22 (1253 dage siden) @ mikedk2100

Ja hurra Hurra, for udliciteringens navn. Mere forvirring angående billetterne, længere rejsetid, flere togskift. Det skal helt sikkert nok lokke nogle flere folk over i togene.


Har I ikke Rejsekort? Det blev jo indført fordi vi kunder var for dumme til at forstå zone- og billetsystemerne. Det blev markedsført som ét kort til alle rejser, så vi kunder aldrig mere skulle spekulere på zoner, pris og billetter. Ja i starten var det jo også planen, at kortet altid fandt den billigste rejse. Sådan blev virkeligheden bare aldrig.

Længere rejsetid og flere tog(bus)skift har vi haft i årevis her på Sjælland.

Intet af det har været udliciteringens skyld.

Rejsekortet er designet og indført som et analyse- og indtægtsdelingsredskab med indbygget billetsystem, og ikke omvendt. Hovedformålet har aldrig været at det skulle være nemmere at være kunde, men at det skulle være nemmere for trafikselskaberne at fordele indtægterne.

Udfordringen med den danske version af Rejsekort er at det kan meget lidt, så man derfor bliver nød til at supplere med andre produkter for at dække markedet - især med rabatbilletter til specifikke tog, strækninger eller tidsrum eksempelvis. At man så også med "Takst Vest" endte med det stik modsatte af formålet med "Takst Vest" hjælper heller ikke. Meningen var at skabe et fælles takstsystem vest for Storebælt, men man endte ud med et der var mere kompliceret end før - især for Rejsekortets vedkommende.

Det er selvfølgelig ikke en direkte konsekvens af udbud og overdragelse af trafikkøberansvar. Men det er en konsekvens af manglende samarbejde og ensretning mellem især regionernes trafikselskaber og statens (inkl. Arriva da de jo kører på kontrakt for staten).

Der hvor kæden hopper af er når billetregler og -priser er afhængig af operatøren, eller rettere trafikkøberen. Der skal ikke gælde forskellige regler og priser alt efter om man tager DSB, Arriva eller regionalbussen fra Aarhus til Skanderborg og det skal være muligt at købe en Orange-billet til samtlige operatører. Hvorfor skal en borger i en by der betjenes af Arriva eller DSB havde bedre rabatter end en borger der bor i en by der betjenes af Aarhus Letbane eller Midtjyske Jernbaner?

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982

Omkring Faxe Jernbane 1864 - 1982. Pris 340 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak