Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Levering af Desiro-tog til Lemvigbanen (Generelt)

af mikedk2100, 21/11 2020, 10:02 (1253 dage siden) @ andersj

Rejsekortet er designet og indført som et analyse- og indtægtsdelingsredskab med indbygget billetsystem, og ikke omvendt. Hovedformålet har aldrig været at det skulle være nemmere at være kunde, men at det skulle være nemmere for trafikselskaberne at fordele indtægterne.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad formålet har været, set fra politikere og trafikselskabernes side, men det blev nu udlagt for kunderne som en mærkbar kvalitetsforbedring, ét kort til alle rejser (i hele landet) og en næsten total afskaffelse af øvrige billettyper (i hvert fald ville andre billetter fremover være uhyre sjældne). Endda en så mærkbar kvalitetsforbedring, at man dengang forventede, at Rejsekortet alene ville give 5% flere kunder i biksen. Men det var også dengang for over 20 år siden, da Rejsekortet blev opfundet.

Det er selvfølgelig ikke en direkte konsekvens af udbud og overdragelse af trafikkøberansvar. Men det er en konsekvens af manglende samarbejde og ensretning mellem især regionernes trafikselskaber og statens (inkl. Arriva da de jo kører på kontrakt for staten).

Nej det er nok mere en konsekvens af, at politikere og trafikselskaber har meget lidt fokus på passagererne. Hvordan det løses, ved jeg ikke. Der er jo desværre enorm lang vej fra kunderne og de stakkes medarbejdere i frontlinjen, som ser konsekvenserne af de dårlige beslutninger til den ledelse og de politikere, som tager de dårlige beslutninger - og som aldrig selv mærker konsekvenserne. Sådan er det desværre i de fleste offentlige virksomheder.

De kunne starte med at rydde op i det komplicerede zonesystem, som ingen alligevel forstår. Kig til Sverige, hvor Stockholmsområdet har afskaffet deres (ganske få) zoner og nu blot har hele länet som zone. Stockholm Län er på godt 6.500 km2 og én zone, Sjælland er på 7.000 km2 med mere end 100 zoner. En enkeltbillet i Stockholms län koster 37 SEK, det er omkring 27 danske kroner - sammenlignet med en tur på Sjælland, hvor en enkeltbillet til kun 2 zoner koster 24 kroner.

Pendlerkort til 30 dage i hele Stockholms län 930 SEK, ca 680 danske kroner, sammenlignet med pendlerkort på Sjælland, der koster over 2.000, hvis du vil køre med Metro - og det gælder så endda kun på én bestemt strækning, hvorimod det i Stockholm gælder hele länet (præcis som et alle zoners kort gjorde i gamle dage her på Sjælland).


Der hvor kæden hopper af er når billetregler og -priser er afhængig af operatøren, eller rettere trafikkøberen. Der skal ikke gælde forskellige regler og priser alt efter om man tager DSB, Arriva eller regionalbussen fra Aarhus til Skanderborg og det skal være muligt at købe en Orange-billet til samtlige operatører. Hvorfor skal en borger i en by der betjenes af Arriva eller DSB havde bedre rabatter end en borger der bor i en by der betjenes af Aarhus Letbane eller Midtjyske Jernbaner?

Men det gør der - også her på Sjælland. Her lever det gamle HT-område i bedste stil, selvom det officielt blev afskaffet ved Takst Sjælland i 2016. Takst Sjælland blev i øvrigt også markedsført som en betydelig forbedring for kunderne. Du kan kun købe DSB Orange billet, hvis du rejser mellem de fiktive takstområder (fx HT og STS) her på Sjælland. Og Orange-billetten gælder selvfølgelig ikke til bus, metro og lokaltog. Så hvorfor skal borgerne i Haslev have bedre rabatter end folk der bor i Faxe? Begge byer er i samme kommune...

Personligt har jeg så ikke noget problem i, at hvert selskab udbyder billetter til deres egne afgange til en billigere penge - som fx Orange eller Arriva OneDay. Alt er bedre end det forbandede Rejsekort. Jeg foretrækker jo også forskellige selskaber med forskellige serviceniveauer og komfort - og ikke samme materiel, komfort og service over hele landet, uanset om du kører fra Østerport til Klampenborg eller Nørreport til Frederikshavn, som nogen gerne vil have. Også her burde man kigge til Sverige.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak