Derfor hænger regningen enten på skatteyderne er de andre brugere (=vejtrafikken gennem bro-&tunnelafgifter).

Ja hvis man bruger de kortsigtede men nærmest meningsløse beregningsmetoder, der vildt og voldsomt undervurderer prisen for veje. Virkeligheden er noget andet. Jo flere veje, der bygges ,jo flere bliver der brug for. Udgifterne til nye veje stiger hele tiden, mens fremkommeligheden falder.

Nu er det hærvejsmotorvej og ny limfjordsforbindelse til 40-50 milliarder, man vil have i jylland. Og selv de tal er i virkeligheden langt højere, når alle de senere udvidelser af tilstødende veje osv medregnes, som de burde. De veje opdyrker en trafik, der ikke er plads til, og hvad gør man så? Bygger nogle flere veje. Det er hele tiden den kortsigtede løsning, mens det gør de langsigtede problemer endnu værre. Men der er ikke noget alternativ. Man magter ikke at udvikle jernbanen i Danmark. Det er simpelthen for kompliceret og langsigtet for politikere, der i den grad har fået opdyrket en motorvejskultur.

Det burde hedde "predict and prevent" som andre steder, men i Danmark er det stadig kun "predict and provide" når det kommer til veje.

I min optik skal jernbanen bruges til det den er bedst eget til. Nemlig at transportere mange ad gangen med relativ høj hastighed.
Læg dertil hyppige afgange og en køreplan som dels er til at stole på og som giver sammenhæng med andre dele af kollektiv transport.

Ret lidt af ovenstående gælder idag for jernbanen.
Hellere et tog hvert 30 min end 3 hvert 10 min.
Når man som pendler først skal til en jernbanestation, dernæst finde plads til parkering af cykel eller bil så var man nået langt på turen til arbejde allerede ved at rage bilen fra hjemmet.
Når toget kun køre 2-4 x i timen og det ikke overholder køreplanen eller ankommer i den anden ende så det passer med videre kollektiv transport - så vælger pendlere bilen og kræver meget forståel plads på vejene.

Og det får de fordi hverken politikere eller jernbanen evner at opfylde de opstillede forudsætninger.