Kære Niels

Pga. af sommerferie fik jeg ikke de sidste detaljer med i mit supplement til dit indlæg om batteritog.

Jeg har af forskellige årsager (kommer senere) været opmærksom på brint og brinttog m.m. i 2-3 år. Inden jeg nævner kilderne er min uvidende (?) konklusion dannet på baggrund af en meget, meget lang række artikler på seriøse udenlandske jernbanehjemmesider følgende:

1) En lang række store togfabrikanter satser stort på brinttog.

2) Rigtig mange store energiproducenter satser stort på brint bl.a.Ørsted.

Bl.a. til tog men også til lastbiler og især storindustrien såsom stålværkerne i Tyskland der er på vej væk fra kul/koks.

Jeg har et word.docx med en h..... lang liste med artikler om brint og primært brinttog. Den er for langt til at vise her, men jeg kan anbefale/foreslå dig /andre læsere på siden at finde en del af disse informative artikler således:

A) På de seriøse tyske jernbanesites kan søgefunktionen bruges med ordet "Wasserstoiff".

B) På de seriøse engelsksprogede jernbanesites kan søgefunktionen bruge med ordet "hydrogen".

Der vil være læsestof til et par timer - mindst.

Om batteritog har den samme interesse på nettet kan jeg ikke vide. Tilsvarende blæser svaret pt. i vinden om det er brinttog eller batteritog der vinder i den nuværende situation og i den sidste ende. Men indtil videre er iLint det eneste brinttog der har været i normal drift de sidste 1½ år (faktisk længere) og samtidig er i produktion hos Alstom. Jeg kan ikke lige se producenter af batteritog der er på samme niveau lige nu.

Årsagen til min interesse for brinttog er en lang historie. Men de artikler jeg har fundet de sidste 2-3 år er systematisk sendt videre til dels to folketingspolitikere fra hhv venstre og højrefløjen (på deres opfordring), dels til en journalist på ing.dk der beskæftiger sig med brint og bl.a. brinttog,

PS! Om det bliver brint- eller batteritog er for mig egal. Bare toget kører til tiden

Mvh
XAL Olesen

Fra Rambølls rapport:
ANALYSE AF NULEMISSIONSTOG PÅ LOKALBANERNE I REGION HOVEDSTADEN OG REGION SJÆLLAND

Efter interviews med bl.a. den tyske myndighed Fahma, der er
flådeforvalter for trafikselskabet RMV i Frankfurt, kan visse tendenser
udledes. Generelt er der tendens til, at en batteriløsning vælges i de indkøb,
hvor strækningens distance er inden for batteriets rækkevidde. Endvidere
er tendensen også, at nulemissionsudbud, hvor drivmidlet ikke er
specificeret, oftest ender med valg af batteritog.

Når valget er faldet på en brintdrevet flåde, har det
primært baseret sig på, at der allerede var en
etableret kilde til brint i området, og at afstanden
til allerede eksisterende elektrificering var lang. Det
bør dog bemærkes, at selve optanknings
infrastrukturen krævede godkendelse, samt at
prisen for brint endte med at blive højere end først
antaget.