Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Højere perron i Brønderslev (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 14/10 2021, 13:37 (925 dage siden) @ larsL

Så er der godt nyt til de lavbenede og andre i Brønderslev; perronen forhøjet til 55 cm

Link til DR.dk

Kun en beskeden pris på 48 mio kr.

Det er på tide at det sker, men prisen virker noget høj. Spørgsmålet er hvor meget af perronen man vil hæve, for strengt taget kunne man nøjes med alt fra 20 til 90 meter alt afhængig af om man vil have en dør eller to hele togsæt med niveaufri indstigning.
Det bliver nok også kompliceret af at adgangen til perronen jo sker gennem en perrontunnel, så trappen og elevatoren samt måske også perrontaget skal justeres til den nye højde.

Men ros og tilykke til Brønderslev Kommune hvor borgmesteren Mikael Klitgaard (V) har sat sig i selen for at gjort noget ved perronen bl.a. med egne simple løsningsforslag, som dog ikke kunne accepteres af Banedanmark. Det er ikke en selvfølgelighed at en Venstre borgmester i provinsen bruger krudt på sådan noget.

Jeg kan også godt have min tvivl om afstanden mellem skinner og perronkant virkelig er 26 cm i Brønderslev og ikke endnu mindre. Der virker til at være rigtig langt op i især Lint togene i forhold til Vrå og Sindal som på papiret har samme perronhøjde.

Fotos Torben Hansen/Nordjyske.dk
[image]

[image]

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak