Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

RE2721 - Årsag til forsinkelsen? (Generelt)

af mikedk2100, 29/12 2021, 21:28 (849 dage siden) @ thomastog

Men det må passagererne så ikke selv vurdere.


Som en klog skrev her i tråden “Ingen ved det reelt” om konsekvenserne. Så der er ikke noget information, du som passager kan lave en reel vurdering ud fra.

Hvis toget er forsinket, vil de ventende passagere gerne vide hvor længe; de vil formodentlig blot blive forvirret over, at få noget at vide om at smuto fejler og i hvilket sporskifte, hvilken maksimal der er faldet i toget, i hvilket kilometer-interval der er falsk besættelse, hvilken del af traktionen der skulle udkobles, om det er højre eller venstre slut-signal der er slukket…

Kan du vurdere konsekvenserne i de eksempler ?

Min “ingen ved det reelt”-kommentar var møntet på tidshorisonten. Dermed kan Banedanmark heller ikke komme med nogen fornuftig tidshorisont, for det kan tage alt fra nogle få minutter til resten af ugen, som andre skriver. Eller har jeg misforstået, hvad I skriver?

Og jo, ingen information er også information, som bliver vurderet. Men jo bedre information vi får, jo bedre bliver vores vurdering også.

Lad mig i stedet spørge, hvorfor du (og andre) er så bange for, at vi som passagerer skal få noget at vide og derfra tage en selvstændig beslutning? Det virker som om, at hvis vi passagerer har tænkt os at tage med toget, så skal vi saftsuseme bare blive på perronen til toget kommer eller der indsættes en togbus. Det må da for pokker være op til os selv, om vi vil satse og stå og vente på, om toget kommer, eller om vi vil finde andre transportmidler, med den risiko, der så er for, at toget dukker op, når taxaen kører, fordi vi har vurderet forkert.

Og hvorfor skal du køre det ud i ekstremer? I bund og grund vil vi jo bare vide, om forsinkelsen skyldes en fejl på toget, signalkaos, nedrevet køreledning eller om toget har afventet et andet forsinket tog og dermed er forsinket (listen er ikke udtømmende).

Ud fra de oplysninger (fejl på toget etc), så er de fleste passagerer i stand til selv at vurdere deres eget videre forløb. Men hvad vi kommer frem til, det rager hverken dig, Banedanmark eller andre.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak