Selvfølgelig vil jeg da også gerne have mest muligt materiel bevaret. Men jeg foretrækker altså, at det sker hos folk, der ved hvad de har med at gøre, og hvor det hele ikke står og falder med enkeltpersoners indsats og mangel på samme.

I mine ører er det eneste jeg hører, at du og visse andre, i denne og andre ligende debatter ikke mener at menigmand (Hr. NN) er "værdi" nok eller har evnerne, endsige midlerne til at kaste sig over et bevarings/restaureringsprojekt.

Men nej, jeg synes da ikke, at ophug er noget alternativ at stræbe efter. Men jeg kan til gengæld godt forstå, hvis der er klubber, der vægter en seriøs ophugger højere end en gruppe private, der tænker "Åh hvor er det synd", men som meget vel kan ende med at stå med noget, der er i meget værre stand, end da de købte det, og som så alligevel ender med at blive ophugget.

Hvad er forskellen på en ophugger og en seriøs ophugger?? En ophugger er vel bare en ophugger, og han er professionel fordi han lever af at ophugge tog, biler, skibe etc. etc.
Eller er det der gør ham seriøs, at man ved man kan være sikker på at ens materiel ikke overlever når man først har afleveret det hos ham??

Hvis man alligevel har afskrevet den pågældende genstand, hvorfor kan man så ikke lige så godt sælge den til Hr. NN hvis han skulle vise interesse, så kan han jo bruge den helt eller delvist. Vi kan jo være ligeglade fordi vi har jo sådan set afskrevet genstanden.
Det er jo det samme vi gør når vi f.eks. har en gammel bil vi er trætte af at reparere på hele tiden, eller ganske simpelt har opgivet, jamen skal vi så også bare kører den til huggeren og nøjes med skrotpræmien, hvis der nu er en i Den Blå Avis der vil give 1000 kr mere, fordi kan kan bruge den helt eller delvist??

Tilbage til afhændelsen af Materielet..
Det kunne jo sagtens tænkes at der sad en Hr. NN ude i landet med motivation, evnerne, tiden og ikke mindst midlerne til at kunne restaurere/sætte noget materiel i stand, men enten holder sig tilbage fordi han ikke rigtig ved hvordan man "får foden indenfor" i denne "køb & salg branche".. Eller også er han netop blevet mødt med nogle af førnævnte holdninger og nu helst vil beholde skindet på næsen..

Lad os så lege lidt med tanken om at han når så langt, den næste dør han vil møde, er sikkert spørgsmålet om hvor vil han opbevare det henne? Her vil Hr. NN så forsyne den glødende entuisiast med endnu en blodprop, da han fortæller at det vil han da hjemme på sin ejendom eller et andet sted uden tilslutning til banenettet..

Og her er det så at jeg kommer med nogle tanker som jeg helt sikkert vil få pryl for af nogle herinde... Men reflekter lige over det, når det er læst igennem og overvej om det ikke kunne være et tilfredsstilende alternativ frem for huggerens store saks.

I mine øjne ville der ikke være noget galt i at Hr. NN havde købt 10-20 m skinner som han nu gerne vil have noget materiel stående på, det kunne sågar være at han havde et halvtag eller en hal det kunne stå i. Jeg ville da nyde, hvis jeg hver dag kunne gå forbi en have med en smukt istandsat jernbanevogn stående til almen skue, og jeg tror også mange andre ville gøre det.
Det kan så godt være at Hr. NN ikke restaurere den ned til mindste deltalje, det ville den almindelige dansker alligevel ikke lægge mærke til, men de ville tilgengæld nyde den flotte gamle jernbanevogn hver gang de kom forbi (Entuisiasten kan jo være ligeglad han har jo afskrevet den).
Hvis så et museum eller en klub en dag skulle genopdage den og finde en fornuftig aftale med Hr. NN, ja så skulle de nok kunne få bragt den det sidste stykke hen af vejen mod det originale udseende.
Hovedsagen er at Hr. NN højst sansynligt fik stoppet rusten, råden samt andet forfald den måtte have været i da han overtog den. Samt at nogle flere end lige huggerens pengepung fik glæde af den..