Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Slutsignaler på skinnebusser (Generelt)

af Aleman, 20/9 2011, 15:30 (4604 dage siden) @ Per Hauberg

Hvis jeg i min ungdom har fattet lidt af dette rigtigt, er det for det første et spørgsmål om privatbanens berøring med DSB, -om der var tale om i den enkleste form blot at luske indenfor på en DSB-station som endestation, eller der i egentlig grad var tale om kørsel på en DSB-strækning.
Desuden et spørgsmål om, hvordan den lokale ledelse på de berørte DSB-stationer så det. På Odderbanen, hvor jeg trådte mine barnesko, anvendtes aldrig andet end de indbyggede slutlygter, som jeg også husker som fuldt synlige i dagslys.
Til gengæld kunne man også være sikker på - specielt med et par udvalgte af de ældre tktl i Post 5, at hvis en skinnebus var landet i spor 7 uden lys i slutlygterne, kom der ingen udkørsel til hjemturen, før var ringet fra perrontelefonen og gjort rede for togets fulde tilstedeværelse. Udvalgte brugere af denne side vil vide, hvem det var, der skulle ringes til....;-) Ordnung muss sein !

Tak for oplysningen - især det med det fuldt ud synlige slutlys ved dagslys. Og egentlig er det jo ganske relevant for sikkerhedspersonalet at få vished for, at hele toget (selvom det så bare er en enkelt motorvogn/skinnebus) er ankommet, selvom togpersonalet godt ved det.

Og til de andre bidragydere vil jeg også takke, da billederne af slutsignaler på bagagevognene giver svar på mit sidste spørgsmål. Så er den rumpeged vist barberet...

Venlig hilsen,

Aleman


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak