Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Regeringsgrundlag (Generelt)

af KimC, 4/10 2011, 13:20 (4591 dage siden) @ UTJ

IC4 fylder meget fordi IC4 er en strategi, hvor DSB satte DSB på ét bræt. IC4 blev søsat så det forhindrede elektrificeringsprojektet. Og endelig er DSB's økonomi efterhånden kørt ud over skrænten, blandt andet på grund af IC4.

Det er også min bange anelse at DSB i sin tid "rådede" trafikordførerne til et højhastighedsdieseltog, vel vidende at noget sådant er milige konkurrenter ikke i besidelse af, og således ikke i stand til at byde ind med. Nu har det så vist sig at højhastighedsdieseltog i passende antal er DSB heller ikke i besiddelse af. Man har gjort sig afhængig af material der ikke kan erhverves - uden at det bliver meget dyrt.
IC4 projektet er blevet meget dyrt og man har stadig næsten ingen IC4 tog.

Det kan godt være at nogen vejrer morgenluft for jernbanen ved at vi har fået en socialdemokratisk transportminister. Jeg erindrer bare Nyrupregeringen, hvor ministre for den sektor sjældent sad mere end et halvt år, og ofte endda kortere. Det er ikke på den måde at man får de langsigtede visioner ind i billedet.
Desuden bar tidligere socialdemokratisk trafikpolitik præg af at man skam gerne vil støtte op om jernbanen, der skal altså bare stå DSB på togene. Det var i den ånd man slagtede PBS.
De virker som DSB har kørt sig selv fast i nogle koncepter som man selv synes er fremragende, som bare skal trækkes ned over hovedet på brugerne som måske mener noget andet. En friere konkurrence kunne lægge pres på DSB til at indse at det er kundernes tilfredshed der afgør hvilken transportform de vælger - eller presse DSB helt ud af markedet. Ingen af delene ville skade den offentlige transport.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak