Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Militærtog den12-11-2011 - helt i orden at fotografere! (Jernbanen i dag)

af Svend, 14/11 2011, 11:00 (4555 dage siden) @ Fleizch

Jeg har kun sporadisk læst indlæggene igennem, men jeg kan forstå at der er vis ophidselse over, at nogen har informeret andre om at der var bestilt et særtog til militærtransport.

Jeg deler ikke forargelsen. Toget er tillyst på en almindelig toganmeldelse som er kendt af alle, der har adgang til disse oplysninger, og er hverken mere eller mindre hemmeligt end andre særtog, der kører rundt på danske strækninger; den militære klassificering "Til tjenestebrug" gælder (anvendes) vist ikke for toganmeldelser og for omgang med disse (udenfor Forsvaret).

Hvis denne toganmeldelse skulle have været holdt tæt til kroppen, gælder det også toganmeldelser som omfatter f. eks. kørsel med veterantog. Men man kan vurdere/overveje, om et tog der kører på en toganmeldelse adskiller sig ret meget fra et tog, der er optaget i en tjenestekøreplan. Jeg kan ikke få øje på forskellen.

Havde man ønsket at kørslen skulle holdes hemmelig, kunne man have ventet med at udsende toganmeldelsen til sidste øjeblik, men det er jo ikke sket. Mon ikke også Forsvaret er ret ligeglade med, at der har stået fotografer rundt omkring og taget billeder af toget? Var toget i det hele taget ledsaget af militært personale?

--
Svend

låst
3103 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne



Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak