Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Grindstedbanen lukkes, litra N. (Generelt)

af Georg Schmidt, 29/5 2012, 23:07 (4374 dage siden) @ Steff

Hej
N-maskine kørslen Fra Esbjerg til Fasterholt brunkul har ikke varet ret længe, måske omkring et års tid 1960-61. N-maskinen har altid været hjemmehørende i Fredericia. Omkring tidspunktet for kørslen Esbjerg - Fasterholt var der to N-ture i Fredericia, tur 11 og 12. Tur 11 var den egentlige godstur med 4-5 maskiner med kørsel til Padborg, Esbjerg, Struer og i mindre omfang Nyborg. Tur 12 var brunkulsturen med 2 maskiner med to daglige ture Aarhus Fasterholt og udveksling af maskiner med hjemstedsdepotet med godstog Aarhus-Fredericia eller Brande-Fredericia. På en af turene til Esbjerg i tur 11 var der i planen 60-61 i hvertfald indlagt en dobbelttur Esbjerg-Fasterholt.
Imidlertid var der jo ved at ske noget på "MX-fronten". Indøvelseskørsel med MX 1002 og 1003 var planlagt til oktober-november 1960 i 2. distrikt og heri indgik også brunkulskørslen Aarhus-Fasterholt. MX'eren var så effektiv, at den kunne klare to dobbeltture Aarhus-Fasterholt på en dag imod N-maskinens ene, MX kunne køre 70 km/timen på hele strækningen hvorimod N-maskinen kun med 40 km/t Skanderborg-Brande.
MX 1002 og 1003 blev leveret hhv 12/11-60 og 22/12-60 så kørslen er foregået lidt senere ende beregnet, men lynhurtigt overtog MX jo kørslen i det midtjyske.
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak