Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

71 % foretrækker et liberalt jernbanemarked. (Trafikpolitik)

af Lars Kongshøj, 26/9 2012, 03:48 (4242 dage siden) @ M. Thomsen

Jeg er manden på gaden. Jeg kører stort set dagligt med toget og jeg har absolut en mening om de stillede spørgsmål og jeg mener også at være intelligent nok til at have den mening.

Citat fra EU-citatet i første indlæg :
"De fleste europæere mener, at en åbning af markedet vil have en positiv indflydelse på: billetpriserne (72 %), kvaliteten af servicen i togene (71 %), komfort og renhed i togene (70 %), togenes hyppighed (68 %), togenes punktlighed (66 %), forvaltningen af jernbaneselskaberne (63 %) og antallet af stationer og strækninger, der vil blive dækket (62 %)."

At de "mener" det kan kun betyde at EU har skrevet "mener" isf. "tror", eller at EU har foretaget en meningsmåling om folks politiske holdning til spørgsmålet, evt. ved at stille ledende spørgsmål.

Ingen af de to udliciteringer i DK gik godt. Øresund er i frisk erindring. Arriva fik kun deres "punktlighed" op på en rimelig procent ved ikke at tælle de aflyste tog med. Og hyppighed - som jeg har nævnt tidligere er det ikke rimeligt at medregne "passagerførende materieltog" i det daglige antal tog, samtidigt med at man nedsætter frekvensen i myldretiden.

Men der tales jo om konkurrence, ikke udlicitering. Lad os oversætte det til danske forhold: Hvis den meningsmåling skulle give mening, skulle man i stedet for udlicitering have givet alle selskaber mulighed for at køre i Vestjylland. Forudsætningerne ville så være at man nok skulle fjerne statstilskuddet, at dele af nettet skulle være tosporet. Konsekvenserne: Man må trække Vestjylland ud af billetsystemet, da man ikke ved hvilket selskab folk skal med, hvis man i Kbh skal til Varde. Store dele af nettet ville stå ubenyttet hen det meste af tiden.

/Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak