Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

K-maskine nr., negativt resultat tror jeg.

af Steff, 6/1 2011, 15:09 (4861 dage siden) @ UTJ

Litra K II, ukendt maskine på Kh.

Som en fortsættelse af det den gode Hr. UTJ skrev, blev 50 litra K ombygget i perioden 1925-1932 med en større og højereliggende kedel, ændrede glidere og styring mv. og blev herefter teknisk benævnt K II. Det er den type som vises på billedet. Et forsøgslokomotiv for ændringen, nr. 523, fik dog kun ændret glidere og gangtøj, men fik ikke den højereliggende kedel, altså en slags K I½ (absolut uofficielt). Først fra ca. 1941 påbegyndtes en ændring fra vakuumbremser og til trykluft, hvilket lokomotivet jo ikke har. Derfor er der ikke tvivl om, at billedet af K-maskinen på Kh MÅ være optaget mellem ca. 1925 og 8. april 1940, da perronkanterne herefter var malet med hvide striber.
På et tidspunkt medio 1930´erne gjorde næsten alle K II tjeneste ved 1. Dc., hvorfor vi i princippet har med ca. 50 potentielle lokomotiver at gøre. Derfor tror jeg desværre, at det på det foreliggende grundlag er svært at komme videre m.h.t. at bestemme nummeret på lokomotivet.:-( Det positive;;-) det er nemt at udelukke hvilke K det IKKE er!

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak