To tyske 50´ere med militærtog, optagelser fra 2010 (Generelt)

af Steff @, søndag 21. juli, 2013, 15:25 (3059 dage siden) @ KimC

Hej Kim

Jeg har IKKE hverken set billeder, har læst og/eller hørt om forspand med litra N herhjemme. Men det betyder jo ikke, at det ikke har kunnet finde/fundet sted. Meeen, hvis, så tror jeg nu, at det har været som et led i en maskinudveksling/materielkørsel. For trækkekraftmæssigt var der jo ikke behov. 1000 til 1200 tons var jo en fornuftig størrelse på et godstog, specielt set med datidens godsvogne og tilladte befordrede antal aksler.
Togvægten var jo nøje udregnet også i forhold til stigninger/fald, standsningsmønster på en given strækning samt derfor også signalernes placering. Altså, at der f. eks. ikke ”hang” dele af et bagtog udenfor en vis signallængde og derfor ikke var dækket af disse ved stop.
På Sjælland/Falster (1. Distrikt) er der flere eksempler på forspand, da der jo i distriktet overhovedet ikke fandtes store godslokomotiver. Så det var S og E der trak og derfor også nogengange i forspand. Og jeg husker da tit et par D foran et godstog over Nørrebro fra Lersøen på godsforbindelsesringen.
Men altså, togvægtsmæssigt var der normalt IKKE behov for forspand, dyrt i personale, kul og anvendt materiel.

Her to eksempler fra 1. Distrikt, der begge har været vist i anden sammenhæng.

To ukendte E med 1200 tons godstog i Roskilde i 1957.
Foto: Arkiv Henning Petersen.
[image]

S 735 + ukendt S på godsstrækningen ved Valby.
Foto: Arkiv På Sporet.
[image]

Fortsat god sommereftermiddag til alle

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak






Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen