Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nej til nedlæggelse af baneoverkørsler på LJ (Trafikpolitik)

af Anders Madsen, 4/4 2014, 17:06 (3678 dage siden) @ gamle ole

Opfølgning på om- eller nedlæggelse af baneoverkørsler på LJ tilhørende Regionstog.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune behandlede den 11. december 2013 en sag om omlægning eller nedlæggelse af baneoverkørsler tilhørende Regionstog.
Sagen blev udsat, da der var behov for yderligere afklaring, samt et ønske
om at afholde møde med Regionstog. Som opfølgning på beslutningen blev der
afholdt møde med Regionstog den 22. januar 2014.
På mødet blev det besluttet:
• At der arbejdes videre med undersøgelse af overgangsmulighederne ved
Hunseå.
• At Ågabesvej indstilles nedlagt, da der kan findes alternative adgangsveje
i området.
• At Ridecentret Østergaards benyttelse af overgangen ved Skidenstræde
undersøges nærmere, før der træffes endelig beslutning. Ridecenteret
Østergaards brug af overgangen ved Skidenstræde er undersøgt og har vist, at
overgangen udover gående og cyklende også benyttes dagligt af ryttere.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at overgangene
ved Skidenstræde og Hunseå ikke nedlægges, da overgangen vurderes at have
væsentlig rekreativ betydning, og der ikke kan findes eller etableres
tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Der foretage overvejelser
vedr. den fremtidige trafiksikkerhed.
Overgangen ved Ågabesvej nedlægges, da der kan findes tilfredsstillende
alternative adgangsmuligheder.

Regionstog ønsker i stedet for at anlægge en gangtunnel ved Ågabesvej mellem Brovejen og Maribo søerne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak