Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nedlæggelse af Vestbanen

af Henrik Møller ⌂ @, Tønder, 13/2 2011, 08:34 (4831 dage siden) @ Henrik Møller

Kære alle her på Jernbanen.dk forum

Tak for jeres kommentarer og lad mig svare på dem.

For det første er jeg jo nok nødt til vise, jeg er SF regionsrådsmedlem, når jeg skriver om Vestbanen her. Jeg er ikke ude på at score stemmer og heller ikke ude på at politisere Jernbanen.dk, der skal være til for alle uanset holdninger. Der er alene tale om udsagn vedr. Vestbanens fremtid, som jeg går ud fra må interesserer jer alle på dette forum.

Jeg konstaterer desuden blot, at det er de borgerlige (V og K) der vil nedlægge Vestbanen og ikke centrum-venstre (S og SF). To partier i regionsrådet vakler for tiden (R og DF). For mig ville det da være ovenud skønt hvis mange borgerlige også ville kæmpe for banens overlevelse. Det er der bare ikke så mange der gør.

Hvad vil jeg gøre ved sagen? Jeg kæmper sammen med min gruppe i regionsrådet for Vestbanens overlevelse, men beslutter et flertal i regionsrådet at lukke banen alligevel, så er der jo ikke så meget at gøre ved det. Det eneste jeg kan gøre er at skabe opmærksomhed om fordelene ved Vestbanen.

Vestbanen har store potentialer. F.eks. er Danmarks eneste jernbane, der førers ud til et stort sommerhusområde ved Jyllands vestkyst. Jeg kan sagtens se muligheder i transport at turister til Vestkysten fra Danmark og resten af Europa. I Tyskland vælger mange jo toget frem for bilkøerne på motorvejene. Også til vadehavsøen Sild og hertil kommer man jo kun med togforbindelse over Hindeburg-dæmningen. Alternativt i bil og færge fra Rømø Havn.

Jeg er enig i at sagen om Vestbanen fortjener landspolitisk fokus, og det bliver der også arbejdet på. Og så må vi bare håbe medierne vil sagen god plads.
Folketingspolitikerne må også gerne komme på banen, da der jo fra Folketingets side er stor velvilje overfor jernbanedrift i Danmark.

Og det er sandt, at det er mit engagement i forhold til jernbaner, der får mig til at skrive lige her på dette forum. Toget er hurtigt, miljøvenligt og komfortabelt. Ingen bus kan på samme præmisser levere samme muligheder som et tog. Toget har altid forkørselsret og er derfor hurtigere end bussen, der skal køre mellem den øvrige og ofte langsomtkørende trafik og desuden skal bussen også køre ud og ind gennem de enkelte byer. Samlet set bliver bussen derfor meget langsommere end tog.


Med venlig hilsen
Henrik Møller
Regionsrådsmedlem for SF i Region Syddanmark


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak