ER er fremstillet af aluminium, og ved en temperatur på omkring 200°C mister aluminium halvdelen af sin styrke. Stål mister først halvdelen af sin styrke ved 400°C.

Sandsynligheden er ved en som voldsom brandbelastning som billederne viser, at de strukturelle skader på togsættet er så store, at en indstandsættelse ikke kan betale sig.

Som man kan se på billederne gaber mellemrummet mellem vognkasserne mere foroven end forneden. Det betyder at der er sket sammensynktning.

MO1835 har været udbrændt men blev genopbygget. Ser man på det nederste billed hier på siden kan man godt ane at den hænger lidt på midten. Vognkassen har stort set klaret det, og så var tiden en anden den gang.

Det er noget andet med aluminium, og materiel der skal godkendes til at køre 180 efter nutidige bestemmelser. De vognkasser er selvbærende konstruktioner og svejsninger og større reparationer er ikke lige sagen. Desuden kan metallet have mistet stabilitet der hvor det stadig ser helt ud.

Derfor tror jeg heller ikke at man vil genopbygge de vognkasser.
Kan man få leveret to FR vogne til erstatning er det måske en vej at gå, men det er et spørgsmål om de redskaber der har været brugt til at fremstille de vognporfiler stadig findes og kan bruges - og hvad ejeren vil have for det...
De to ER vogne og toget i nabosporet kan sikkert reddes.

Eller man kan koble de to ER sammen til et ER/2..