1) Kan nogle DOKUMENTERE at DSB skulle besidde en eksklusiv rettighed til at være eneste kunde på IC4-materiel? Eller er det bare gætterier, rygter og formodninger?

2) Kan nogle forklare hvad DSB's fordel skulle være såfremt DSB skulle have betalt ekstra for eksklusivrettigheder? DSB er jo næppe i konkurrence med jernbanen i Libyen.

3) Mister DSB kunder hvis der kører et IC4-lignende tog rundt med en gal diktator i Libyen?

4) Hvordan opgøres det økonomiske tab ved at sædebetrækket på nogle af sæderne åbenlyst har vingehjul-logo (som klart virker som en overtrædelse af de regler, der ville gælde i den vestlige verden)?

5) Såfremt toget i Libyen får indflydelse på Ansaldobredas evner til at levere i Danmark, mon ikke den eksisterende aftale regulerer dette tilstrækkeligt?

6) Hvis nu i stedet den svenske regering havde købt et tog af Ansaldobreda for at forære det til deres finske venner (for at afbøde historiske problemer etc.), ville det så have givet den samme forargelse som hvis navnene Berlusconi og Gadaffi havde været involveret?

Men i øvrigt ville jeg meget hellere have haft nogle flere IC3-tog - de holder stadig 100% trods alderen - set med passagerøjne. IC4 er derimod et tilbageskridt - især på 1. (klasse) hvor jeg virkelig ikke forstår hvis nogle vil betale ekstra for de smalle sæder i iC4 (sædebredden må være designet ud fra en typisk socialdemokratisk lighedstankegang maskeret som fleksibilitet).