Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- FlixTrain bestiller 30 Talgo-tog
Gå ned Sider:[1] 2
FlixTrain bestiller 30 Talgo-tog
Af andersj, Aalborg. 27/05-25, 12:26.
Den her nyhed er for stor til at gå i "kort nyt" tråden.

Jeg har skrevet om rygterne omkring denne bestilling ovre i "IC5 og Talgo" tråden, men nu er det officielt. Talgo og FlixTrain har indgået aftale om køb af 30 Talgo 230 vognstammer inkl. 15 års vedligehold og en option på yderligere 35 vognstammer.

Vognstammerne skal trækkes/skubbes af Siemens Vectron lokomotiver, som jeg formoder at man vil lease. Vognene leveres med godkendelse til Tyskland, Holland, Danmark, Sverige og Østrig.

Leveringstid samt antal vogne og siddepladser er ikke nævnt.

Pressmeddelelse Flix - https://corporate.flix.com/press_releases/a-new-era-for-train-travel-flixtrain-has-ordered-65-new-european-high-speed-trains/

Pressmeddelelse Talgo - https://www.talgo.com/en/flix-awards-talgo-a-e2-4-bn-contract-for-the-supply-and-maintenance-of-up-to-65-european-high-speed-trains

Anders

Ufff man må håbe at DSB få deres talgo vogne indrettet noget mere komfortable end flixtrain, ellers kan de meget hurtigt komme ind og stjæle kunder, hvis materiellet er det samme, og den eneste forskel mellem de to produkter vil være prisen.

Det er spændende. Men mon ikke Flix går efter at udvide markedet? Der er pres på de travel afgange om morgenen og i weekenden og der vil flere tog med flere sæder gøre godt. Resten af tiden kan man så glæde sig over billige afgange rundt i Danmark og til vores nabolande :)

FlixTrain bestiller 30 Talgo-tog
Af andersj, Aalborg. 27/05-25, 16:45.
Citat fra: mpp Dato 27/05-25, 16:35Det er spændende. Men mon ikke Flix går efter at udvide markedet? Der er pres på de travel afgange om morgenen og i weekenden og der vil flere tog med flere sæder gøre godt. Resten af tiden kan man så glæde sig over billige afgange rundt i Danmark og til vores nabolande :)

Jo, der har jo også ca. 100 IC1 vogne på vej der er ved at blive opfrisket. De ombyggede Bm-vogne har dog også en begrænset levetid.

Udfordringen ved at køre med fabriksnye tog er at de helst skal køre "hele tiden", mens selskaber som Flix har en klar peak i weekenderne. Det ses også herhjemme hvor fjernbusserne tager de passagerer der ikke er plads til i DSB-togene fredag og søndag - resten af ugen er det et meget skrabet tilbud fjernbusserne udbyder.

Anders

Citat fra: andersj Dato 27/05-25, 16:45Jo, der har jo også ca. 100 IC1 vogne på vej der er ved at blive opfrisket. De ombyggede Bm-vogne har dog også en begrænset levetid.

Udfordringen ved at køre med fabriksnye tog er at de helst skal køre "hele tiden", mens selskaber som Flix har en klar peak i weekenderne. Det ses også herhjemme hvor fjernbusserne tager de passagerer der ikke er plads til i DSB-togene fredag og søndag - resten af ugen er det et meget skrabet tilbud fjernbusserne udbyder.

Men det handler vel så bare om, at Flix også ønsker at gå efter nogle nye markeder. Det er jo meget klassisk, at man starter med at konkurrere på en enkel ting og så udvider senere. Flix har konkurreret på billige ture, hvor folk så accepterer dårligere komfort og køreplaner. De har så en distribution ift billetter og apps, der gør, at de nok bedre kan tage chancen med nye tog og salg alle ugens dage. En fordel ved de nye tog er så givetvist også, at man kan køre dem hele tiden og ikke skal indlægge tid til værkstedsbesøg o.l. som man skal med ældre tog.

Citat fra: mpp Dato 27/05-25, 17:25(....) En fordel ved de nye tog er så givetvist også, at man kan køre dem hele tiden og ikke skal indlægge tid til værkstedsbesøg o.l. som man skal med ældre tog.
Det er vist noget vrøvl - nye tog kræver også vedligeholdelse, nogle gange omfattende vedligehold, som fx IC4.

Citat fra: UTJ Dato 28/05-25, 07:51Det er vist noget vrøvl - nye tog kræver også vedligeholdelse, nogle gange omfattende vedligehold, som fx IC4.

Gik lidt hurtigt – mente, at omfanget af planlagt og især uplanlagt vedligehold må forventes at være lavere for nye tog end for ældre tog. Og så er det jo også en fordel, at nye tog kan leveres med digitale vedligeholdelsesplaner fra starten, mens ældre tog kan være lidt mere en "black box" ift vedligehold (hvad man da også har set både med IC1 og indbygning af ERMTS i IC3/ER4).

Citat fra: mpp Dato 28/05-25, 13:57
Citat fra: UTJ Dato 28/05-25, 07:51Det er vist noget vrøvl - nye tog kræver også vedligeholdelse, nogle gange omfattende vedligehold, som fx IC4.

Gik lidt hurtigt – mente, at omfanget af planlagt og især uplanlagt vedligehold må forventes at være lavere for nye tog end for ældre tog. Og så er det jo også en fordel, at nye tog kan leveres med digitale vedligeholdelsesplaner fra starten, mens ældre tog kan være lidt mere en "black box" ift vedligehold (hvad man da også har set både med IC1 og indbygning af ERMTS i IC3/ER4).
Her er to forhold, som skal opvejes mod hinanden.
Ja, det er rigtigt at eftersyn grundet kørte km. næppe vil være særligt omfattende.
Dette KAN modvirkes af at selv nyt materiel leveres med designbøffer og montagefejl......og så ender materiellet på værkstedet alligevel.....men uplanlagt.
Hvor lang tid tager den form for fejlsøgning? Tja, hvad er højest - et tordenskrald eller rundetårn? Ingen ved det rigtigt.....man kan gætte og have alskens teorier, men reelt ved du det først efter en tid i drift.

Citat fra: mpp Dato 28/05-25, 13:57....... ift vedligehold (hvad man da også har set både med IC1 og indbygning af ERMTS i IC3/ER4).
Indbygning af ERTMS er ikke vedligehold men ombygning (ganske gennemgribende).

FlixTrain bestiller 30 Talgo-tog
Af Thorfinn. 4/06-25, 10:57.
Seneste redigering: 4/06-25, 11:05 af Thorfinn
Citat fra: Hjortlund Dato 27/05-25, 12:29Ufff man må håbe at DSB få deres talgo vogne indrettet noget mere komfortable end flixtrain,...
Da Flix ombyggede Bmmz, Bmmdz og Bm... vogne bar de ca. 60 stole ud og 100 stole ind - bare for at indikere niveauet. Hvordan DSB indretter deres Talgo kan man besigtige. 

Flix ved meget mere om hvem der rejser hvornår end andre opertører. Hver kunde har en kundeprofil og har købt en plads for præcist den afgang.
Ikke noget spontant anonymt indstigen, periodekort hvor man ikke ved hvornår folk rejser og andet..
De kender efterspørgslen og styrer udbuddet derefter. Det er det der har gjort dem stort.
Så hvorfor køre en tirsdag formiddag i november?
Man kan forvente at Flix vil køre når efterspørgslen og betalingsvilligheden topper, dvs. ved ferietider og weekender.




 







Desuden skal det siges at DSB har valgt at få bedre benplads i deres Talgo-vogne end DB har, og DB har nok bedre benplads end Flixtrain vælger at få.

Det betyder så, at hvis man skal køre sydpå efter Talgo er kommet i drift, så bør man være opmærksom på om man kører med DSB eller DB-materiel på den givne afgang. DSB-materiel har bedre benplads, men DB-materiel har en cafévogn, så det kommer an på hvad der er vigtigst for én.

FlixTrain bestiller 30 Talgo-tog
Af andersj, Aalborg. 4/06-25, 18:35.
Det med benpladsen hos DSB er ikke nødvendigvis en fordel, for det betyder at sæderne ikke følger vinduerne i DSB's vogne - men det gør de i DB's vogne. Så det skal man være opmærksom på når man bestiller pladsbilletter, for der er en del rækker i DSB's vogne hvor man enten helt eller delvist kigger direkte ind i væggen.

Anders

FlixTrain bestiller 30 Talgo-tog
Af re20000, Jenslev Trinbræt. 4/06-25, 23:03.
Det gør ikke noget. Der er alligevel ikke nogen, der ser ud ad vinduerne mere. De er hypnotiseret af deres telefon.

Citat fra: re20000 Dato  4/06-25, 23:03Det gør ikke noget. Der er alligevel ikke nogen, der ser ud ad vinduerne mere. De er hypnotiseret af deres telefon.
Og nødvendige støjværn tager udsigten

Citat fra: lomse Dato  5/06-25, 09:44
Citat fra: re20000 Dato  4/06-25, 23:03Det gør ikke noget. Der er alligevel ikke nogen, der ser ud ad vinduerne mere. De er hypnotiseret af deres telefon.
Og nødvendige støjværn tager udsigten
Så hvorfor ikke blot lave togvogne uden vinduer.

Gå op Sider:[1] 2
NFJ MH 9Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak