VL 3929 i Odense, færdiggørelse.

af Steffen Dresler, 13/11 2013, 23:34 (3826 dage siden) @ Svend

Go´aften Svend!

Nej, nej, ingen problemer med rettigheder overhovedet. Man er ude over de restriktioner, der f. eks. var med spisevognen, der blev købt direkte af og hos CIWL i 1998. Disse restriktioner eksisterer som sådan ikke mere.

Påskrifterne bliver/er ved at blive lavet bl.a. på baggrund af originaltegninger fra CIWL og de fleste af dem er hentet hos "Compagnie des Wagon-Lits Patrimoine" i Paris her i maj måned. Og da det er den officielle "arv" af CIWL (via SNCF), kan man jo nok ikke komme nærmere.
Og så skulle der lige findes en printer, der kunne printe en tegning ud på næsten 15 - 17 meter for båndet over vinduerne. Og så var der faktisk flere typer at vælge imellem, bl.a. størrelsen i mm, skygge eller uden samt type. Men til sidst lykkedes det at finde den korrekte størrelse. Man kan nemlig ikke umiddelbart, bare scalere op eller ned som med moderne typer. Så bliver den gal med skydningen og en masse andre ting.

Hvordan lige de bliver sat på ved jeg ikke, men det bliver - som jeg har forstået det - selvklæbende af en eller anden form.

De tekniske påskrifter er ligeledes hentet dels i Paris, men også ved to forskellige klubber, en i Holland og en i Frankrig, der begge ejer CIWL materiel. Opgaven var så "kun" at finde ud af HVOR de skulle sidde for tidsperioden ca. 1949/1951. Det er også klaret. Og der er MANGE at vælge ud til det korrekte, se blot på nogle modeller.

Det indvendige findes jo allerede, men meget træværk er blevet restaureret hvor det var fundet nødvendigt, bl.a. for senere tilkomne nøglehuller, nøglekroge, hængsler, navneskilte (i tiden fra Tyskland som hotelvogn). Så i "princippet" er det kun at isætte vinduer, paneler og afdækning i sidegangen, paneler mv. i kupeerne samt alle småtingene som senge, stiger, rullegardiner, holdere for vandglas og karafler og 1000 andre småting. Det tager forhåbentlig kun TID. Så skal der lige tæpper tilbage og sikkert masser af andre ting jeg ikke ved og har glemt.

Men det skulle være styret og der ER planer for det hele (HÅBER JEG;-) ). Nå, ja, på Cvk Kh er man p.t. ved at færdiggøre harmonikaerne. DET er noget pillearbejde skulle jeg hilse at sige og der måttes fremstilles en hel del stivere ud fra de originale.

Men jeg skal nok orientere og komme med billeder når der er noget interessant.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Ideen skulle nu være, at det resterende arbejde skal kunne følges af publikum, da vognen er anbragt, hvor man kan se vognen!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

DSB EA3015
Erindringer fra stationen i Grindsted
Erindringer fra stationen i Grindsted

Aage Knudsen fortæller om dagligdagen som DSB-ansat på Grindsted station i 1960´erne. Læs bl.a. om ekspedition af rejsegods, rangering med brunkulstog, privatbanerne samt forskellige anekdoter fra det daglige arbejde med både gods og passagerer.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak