Hjælp til (loko)motividentifikation

af Bent Hansen, 24/4 2014, 15:28 (3655 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej.

Adskillige af Sydfynske Jernbaner ældre lokomotiver lejedes ud eller solgtes til entreprenører. Således St. Knud og to søskende, men der er ingen tvivl om, at vi på billedet ser St. Knud. Ingen af hans søskende havde det knækkede tagprofil.

Der er heller ikke tvivl om, at St. Knud deltog i anlæg af Mariager - Fårup Jernbane for Carl Nielsen. Billedet viser derfor formentlig dette arbejde.

Imidlertid er det lykkedes de tidligste industribaneforskere at få blandet anlæg af MFVJ sammen med andetsporsanlægget op gennem Jylland, hvor der blandt andet hentede grus i Handest Grusgrav. Selv om graven var Statsbanernes, og Banetjenesten havde smalspor og tipvogne i graven, blev grusudvindingen dog ved større anlæg her udført af Hoffmann, der mødte op med eget materiel. Der er intet, der tyder på, at St. Knud skulle have hentet grus i Handest til DSBs andetsporsanlæg på Den østjydske Længdebane.

De tidlige industribaneforskere tillagde også Hoffmanns lokomotiver anlæg af Fårup - Viborg Jernbane. Selv om entreprenørerne ved dette anlæg burde have rigeligt med smalsporet trækkraft, har de formentlig også lejet et af Hoffmanns lokomotiver (“Birger”) til anlægget.

Desværre lykkedes de heller ikke denne gang at redde trådene ud og komme sandheden nærmere. Nu gik spørgsmålet jo også blot St. Knud, hvor og hvornår. Den sag må betragtes som løst.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak