Hej erik.

Det er interessant, som en lille udflugt og et par billeder kan føre viden om. Dengang Jernbanemuseets 'grå eminence', pens. trafikinspektør Ole Nørregaard Pedersen, havde sin daglige gang på museet, gjorde han meget ud af at efterspore tings og effekters ophav, herunder stationsurene (altså de ure, som hang på stationskontorerne, ikke perronurene).

Han er ikke mere på museet, men for nysgerrighedens skyld - og evt. mulig efterforskning - kunne jeg godt lide at vide, om der er et navn eller initialer på urskiven. Måske kan man - i tidens løb - så finde ud af mere om uret.

Med venlig hilsen,

FS1954

------------------------------

Hej FS1954.

Tak for reaktionen. Ja, --man kan komme langt omkring, som læser på www.jernbanen.dk

Hvornår DSB udlejede isbådsstationen til FDF er jeg ikke klar over, men den ædle giver af "urskiven" fortalte mig i sin tid, at da FDF overtog bygningen, lå "skiven" sammen med nogle andre effekter, kasserede/efterladte, i et hjørne. Det kunne de ikke blive ved med, så tingene blev fjernet, men vedkommende syntes, at det ville være synd at kassere "skiven". Derfor blev skiven anbragt hjemme i hans kælder, og der lå den i flere år (hvor mange ???), indtil jeg fik den i ca. 1973.

Urskive (det inde i cirkelen) fra Halsskov Isbaadsstation.
For at udfylde de store, tomme hvide hjørner, fandt jeg på at fremstille og anbringe de fire vingehjul efter inspiration fra nogle ældre banemærker.

"(...) kunne jeg godt lide at vide, om der er et navn eller initialer på urskiven. Måske kan man - i tidens løb - så finde ud af mere om uret."

"Chr. C. Weistrup, Kjøbenhavn" var -som jeg er orienteret- een af de urmagere, der havde aftale med DSB om at føre tilsyn med urene -i det mindste i København. Her kom de jævnligt og "trak" urene, stillede dem, og regulerede evt. deres gang, om nødvendigt. *)

På København Gb (den gamle "De tre porte") kom ofte en sådan "urmager" og "trak" urene (trak op -- vi havde ikke elektriske ure tilsluttet hoveduret). Om det skete en gang om ugen, husker jeg ikke - skiftevagter gjorde det ikke muligt at bemærke det.

Herudover kan man indirekte læse andet, når man står med skiven foran sig: Urets minutinddeling og romertal er foretaget af urets fremstiller, mens de røde tal tydeligvis er påmalet skiven senere, --formentlig ved overgangen til 24-timers tid.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014 (... med "opvarmning" til Folkemødet på Bornholm (DBJ).)

*) PS: En anden af disse urmagere var "L Beyer Holgersen, København".

Den slags må man vel kunne finde ud af ved gennemgang af urmagerlaugets papirer, --ja måske endda også en dag på "Nettet".

.