Avatar

Vadum Syd sidespor

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 7/9 2014, 12:17 (3521 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sidesporet blev umiddelbart før eller umiddelbart efter FFJ's nedlæggelse pr. 31. marts 1969 ændret til at ligge inden for Nørresundbys nordlige indkørselssignal og dermed ikke mere på fri bane

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at ovenstående ikke er rigtigt. Jeg har kigget i mit arkiv og iler med at fastslå, at jeg er enig i, at hvad jeg skrev, ikke er korrekt. Vadum Syd sidespor lå indtil FFJ blev nedlagt 31. marts 1969 på fri bane mellem Nørresundby og Vadum.

Jeg fik rodet et projekt fra 20 år tidligere ind i mit skriv:

Den 4. januar 1949 rettede firmaet Dansk Durisol A.M.B.A. henvendelse til DSB's generaldirektorat. Firmaet havde produktion i en lejet hangar på Aalborg Flyveplads og man var utilfreds med, at FFJ kun rangerede på sidesporet hver 3. dag. Hvis sidesporet blev ændret, således at det fremover kom til at udgå fra Nørresundby station og rangeringen dermed blev overtaget af DSB, ville man kunne få daglig betjening.

10. banesektion i Aalborg udarbejdede en tegning over projektet og de samlede omkostninger blev opgjort til ca. 120.000 kr. Projektet blev aldrig gennemført, idet FFJ åbenbart ændrede sin betjening af sidesporet, således at Dansk Durisol A.M.B.A. blev "relativt tilfreds."

Når man dengang ikke bare flyttede I-signalet ud, således at det kom til at dække sidesporet, skyldes det måske, at man ville komme til at overskride den maksimale længde for trådtræk.

De samlede sagsakter kan findes på Landsarkivet for Nørrejylland i kasse TTDSB-100A BB-475. Et par af dem gengives nedenfor.

Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]
Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-475/Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak