Nedrivning af Pakhus i Karise (+ 2 fotos)

af Niels Munch, 24/10 2014, 17:30 (3472 dage siden) @ Nicolai Pulkkinen
redigeret af Niels Munch, 24/10 2014, 18:06

Mon den tidligere direktør for det foretagende har lidt bileder af pakhuset ?

Kære Nicolai,

Dine venlige/hyggelige "provokationer" er svære at sidde overhørigt. Især, da der knytter sig en "dramatisk historie" til bygningen!

I foråret 1988 brød et par lokale knægte ind i pakhuset, der på det tidspunkt tjente som "fjernlager" for Østbanens tekniske tjenester, og anstiftede bål. Banemesteren og jeg besigtigede skaderne dagen efter:

[image]

[image]
Østbanens pakhus i Karise efter påsat brand, forår 1988 (nm).

Få år forinden var en personalelejlighed i sydenden af bygningen blevet nedlagt.

Det brandskadede tag blev retableret med standardspær og eternitplader for ca. kr. 80.000, der blev lagt dørkplader over gulvet, og bygningen kunne herefter fortsat anvendes som fjernlager.

Banens behov for bygningen svandt efterhånden, som der i Hårlev blev bygget dels nyt togværksted, dels maskinhal til Bafd. Der var derfor gennem 90'erne flere forhandlinger med den bagvedliggende grundejerforening, som havde fostret idéer om pakhusets anvendelse som "fælleshus", og "pakhusgrundens" - der kunne udmatrikuleres fra banearealet med ca. 2.200 m2 - som fællesareal.

Foreningen kunne imidlertid ikke rejse den fornødne kapital, og udstykningen blev sat i bero, hvilket den stadig var, da jeg lod mig pensionere fra HL i 2005.

Vendesløjfen foran pakhuset er til rutebilerne.


Bedste hilsener & tak for dine fotos
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Valby Gasværk
Valby Gasværk

Valby Gasværk åbnede i 1907 og fik fra starten leveret kul fra gashavnen i Københavns havn via en 5 km lang jernbane ejet af gasværket. Her er historien om Valby Gasværks jernbane, lokomotiverne og vognene.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak