"Levende" damplokomotiver

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 29/10 2014, 19:14 (3485 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af Niels-Erik Hansen, 29/10 2014, 19:50

Undskyld, at jeg har ændret emneoverskriften!

En skrev i det andet forum for nogle uger siden noget i retning af, at hvad der sker i dag er historie i morgen! - Rigtigheden af det kommer vi jo ikke uden om.

Men historien kan vi jo ikke løbe fra, og nogen synes, at det, der skete i den eller den periode, var det mest spændende eller mest vigtige. - Sådan er det jo!

Jeg ser et væld af tog i min arbejdsdag, idet de kører lige uden for min arbejdsplads's vinduer, så det, jeg normalt ser, er jo ikke særligt spændende. - Jo, lige pludselig - i dag ved middagstid - kom My 1101 og 1159 i nævnte rækkefølge kørende mod vest. De havde en personvogn imellem sig. Hvad de skulle, aner jeg ikke. - Det kan jeg altid finde ud af ..... Det er først historie i morgen.

Det jeg, og måske andre så ikke lige kan finde ud af, er lidt som det, Børge Sundahl spørger om: hvad er der tilbage af mere, mindre eller slet ikke driftsklare damplokomotiver (ikke de udstillede på museet i Odense, men dog i "DSB Museumstogs" regi), og hvad forventes at blive deres fremtidige skæbne? - De er jo desværre ikke alle lige "levende"!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak