Avatar

"Standard" stationsbygning som skabelon for ledvogterhus?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/9 2012, 10:56 (4240 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I postkassen i dag lå dette postkort, som jeg har købt på QXL. Engang, når jeg får tid (læs: prioriterer anderledes), vil det blive uploaded på www.randers-aalborg.dk.

Lige inden jeg smed det ned i kassen til de andre skal-scannes-og-uploades-når-jeg-engang-får-tid-postkort, kom jeg til at kigge på huset til højre. Hvad er nu det for noget?

For mig at se ligner det en stationsbygning noget lignende Øster Doense eller Bjerregrav eller noget fra Viborg-Herning eller Lille Syd.

Måske har bygningen intet med banen at gøre og ligner måske bare ved en tilfældighed en stationsbygning.

Jeg har ikke selv haft tid til at trawle mit arkiv igennem og lede efter svaret og får nok heller ikke tid til det de kommende uger.

Men nu kan Forum jo må lov til at kigge på postkortet og måske producere et svar.

Klik på billedet for højere opløsning.

[image]
Vesterbrooverkørslen i Aalborg. Postkort. År? Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen,

Jeg har forsket lidt mere i huset og har i mellemtiden fået tilført dette postkort til mit arkiv:

[image]
Overkørslen over Vesterbro i Aalborg set fra nord. Klik på billedet for højere opløsning. Postkort. Postgået 16. april 1909. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Bygningen er et vogterhus. Der er tale om vogterhus nummer 150 ved overkørsel 513. Strækningen Randers-Aalborg blev åbnet for drift i september 1869 og endte i Aalborg lige øst for Vesterbro (se bl.a. Jernbanehistorisk Årbog '94, side 16, Asger Christiansen: 1869: Randers-Aalborg banen). Det vil sige, at hverken overkørsel eller vogterhus eksisterede i 1869. Såvel overkørsel som vogterhus er sandsynligvis etableret i 1871 i forbindelse med åbningen af Vendsysselbanen, hvor man i perioden 1871-1879 kørte havnebanetog fra Aalborg station vest om byen til Limfjorden jf. dette indlæg.

Vogterhuset blev nedrevet i løbet af efteråret 1929-foråret 1930 i forbindelse med det store gadegennembrud omkring Vesterbro i Aalborg (Henrik Nielsen og Allan Christensen: Vesterbro - et gennembrud, Aalborgbogen 1983-84).

Tilbage står dog stadig en undren over bygningens arkitektur, der jo afviger gevaldigt fra andre vogterhuse bygget omkring 1871.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

På Sporet af 2017

På Sporet af 2017. Pris 230 kr.

Læs mere
Vandbygningsvæsenet
Vandbygningsvæsenet

Kystsikring langs især den jyske vestkyst blev i mange år udført af Vandbygningsvæsenet. Her er hele historien om selskabet med fokus på de mange smalsporsbaner og de mange lokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak