Togsammenstød i Vejle, 22. februar 1956

af Jens MO-Møller, 18/5 2015, 00:23 (3269 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Jens MO-Møller, 18/5 2015, 01:05

Det er virkelig noget af en hård nyser at gætte nummeret på den stakkels MO-vogn, da den jo er forholdsvis ny og der er ikke foretaget ændringer på vognkassen overhovedet. Kunne man dog bare se revisionsdatoen, som i starten var lig med afleveringsdatoen! 1841-47 var sjællandske vogne og jeg kender ikke datoerne, hvornår disse vogne efter aflevering fra Frichs blev overført til Sjælland. MO 1840 er, såvidt jeg ved, den sidste MO-vogn med fast toplanterne. Fra og med 1841 blev vognene leveret med "løse" kobberlanterner med tre 3/16" håndskruer til fastgørelse af lygtekransen til lygtehuset. Selve lanternen var påskruet vognkassen med otte 1/4" maskinskruer og det gjaldt både øverste og nederste lanterne.

På billedet ser det ud som om, at toplanternen er af den type, som er påskruet vognkassen og det udelukker så 1840, men det er svært at se, så jeg er aldeles ikke sikker. Jeg vil gætte på, at det må dreje sig om 1848 eller 1849, men med alle mulige forbehold.

Mon ikke at køretøjet dengang blev transporteret til Frichs til genopbygning, da man jo her var i gang med løbende serieleverancer af MO-vogne til statsbanerne.

Venlig hilsen
Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966

Dette hæfte på 66 sider om Hornbækbanen blev i 1966 udgivet af Jernbanehistorisk Selskab som en hyldest til banens 50 hhv. 60 års jubilæum. Det er skrevet af Arne Gregersen i samarbejde med Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Jernbanebøger

På Sporet af 2018

På Sporet af 2018. Pris 240 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak